Skuespilleren Kevin Costner holdt en fin og personlig tale for Whitney Houston. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Whitney Houstons medskuespiller i megahittet 'The Bodyguard',  Kevin Costner, gik på talerstolen i kirken under den lange ceremoni, og han lagde vægt på hvor svært Whithey havde ved at tro på sig selv under indspilningerne af filmen. Samtidig fortalte han at Whitney Houston i begyndelsen i manges øjne ikke var perfekt til rollen - fordi hun var sort.

- Den Whitney jeg kendte tænkte altid på om hun var god nok, og om de ville kunne lide hende. Det var byrden, som gjorde hende stor, og byrden som fik hende til at snuble til sidst.

- Whitney, du var ikke bare god nok, du var dygtig. Du var den eneste, der kunne spille Rachel i The Bodyguard. Du var ikke bare pæn, du var så smuk som en kvinde kan være. Nu er du væk alt for tidligt, sagde Kevin Costner.

Under talen fortalte han flere vittigheder og sjove anekdoter om sine oplevelser med Whitney, hvilket vakte stor jubel blandt de fremmødte i kirken, inden han sluttede af med en lille tåre.

- Af sted med dig Whitney. Fulgt af en hær af engle op til din gud. Når du synger for ham, skal du ikke bekymre dig. Du vil være god nok, sagde en rørt Kevin Costner.