Tirsdag tvang fire franske betjente en muslimsk mor til at fjerne sin burkini på en strand.
Billedet af episoden er blevet delt verden rundt.
Historien er, at den 34-årige mor befandt sig på stranden ved Promenade des Anglais. Det er samme sted, hvor en terrorist på Bastille-dagen d. 14. juli kørte direkte ind i en menneskemængde og dræbte 85 personer. Politiet bad kvinden om at fjerne den turkise burkini og fik angiveligt en bøde, da det i flere franske byer er ulovligt at være iklædt den muslimske klædedragt.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Episoden har fået meget opmærksomhed i den store verden. De to kendte amerikanske skuespillere Susan Sarandon og Sarah Silverman virker mildest talt ikke til at være glade for historien.
'Fucking afskyeligt, Frankrig. Hvem og hvad er det i helt præcist beskytter?' spørger hun på Twitter.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Susan Sarandon delte i første omgang en artikel, der omtalte episoden. Senere hen skrev hun følgende:
'Kvinde tvunget til at følge en bestemt dresscode for at pointere, at det ikke er ok, at kvinder er 'tvunget' til at følge religiøse dresscodes?'
Artiklen fortsætter efter billedet.
Det er ikke kun de kendte, som støtter kvinders ret til at klæde sig, som de vil. Eksempelvis blev der arrangeret en stor demonstration foran den franske ambassade i London torsdag. Her var over 4.000 personer tilmeldt på Facebook.
Menneskerettighedsgruppen LHD har appelleret en afgørelse, som blev truffet af en lavere retsinstans i Nice ved Rivieraen, hvor et forbud mod dragten blev opretholdt i byen Villeneuve-Loubet. Dermed skal sagen op i den franske højesteret.
Myndighederne i Nice siger, at forbuddet kommer, fordi burkinien »viser tilknytning til en religion på et tidspunkt, hvor Frankrig og hellige steder er mål for terrorangreb.« Og da Frankrig er en sekulær stat har brugen af islamiske klædedragter været meget debatteret.
