Landesorgen over Danmarks 1-3 nederlag til Japan har hurtig spredt sig til Twitter, hvor kendte danskere langt fra var tilfredse med landsholdets indsats.

- Morten, træk dig nu som træner, skriver producer og X Factor-dommer Carsten Soulshock og fortsætter:

- Er det muligt at finde en spiller i verden, der misser flere chancer end Jon Dahl?

Go'Morgen Danmark-vært Anders Breinholt langer også ud efter Jon Dahl Tomasson:

- Jon får så en forstrækning, når han endelig scorer(På straffe). For fanden da, hvor er det patetisk.

- Men det fede er, at Morten Olsen stadig er vores landstræner, uanset hvor mange spillere der stopper efter vm. Hvem stopper mon?, spørger Anders Breinholt.

Simon Kvamm, der sammen med Nephew har skrevet årets VM-sang 'The Danish Way To Rock', konstaterer tørt:

- The danish way to suck!