Længe har mennesket gået rundt og troet, at Jorden er rund, men det passer slet ikke, hvis man skal tro den amerikanske rapper Bobby Ray Simmons bedre kendt som B.o.B.

I en række tweets på det sociale medie Twitter har B.o.B. givet sin uforbeholdne mening omkring Jordens facon.

Bobby Ray Simmons.
Bobby Ray Simmons. Foto: BOBBY YIP
Vis mere

Han kommer med en række argumenter for, hvorfor Jorden er flad og ikke rund - heriblandt en række billeder, der skulle bevise hans påstand. På et tidspunkt blander den berømte astrofysiker Neil Tyson Degrasse sig i diskussionen, men det virker ikke til at påvirke rapperen, der fortsætter med at komme med argumenter for sin påstand.

Rapperen skriver også, at han ikke er påvirket af stoffer - bortset fra hash - og at det ikke er et mediestunt. Han mener bare, at folk er blevet løjet for i alt for længe tid, og derfor gør han op med den største løgn - at Jorden skulle være rund. Det er en konspirationsteori.

Du kan se flere af B.o.B.s argumenter i boksen forneden.

Artiklen fortsætter efter boksen.

Spørgsmålet er, om rapperen er blevet tilhænger af den såkaldte 'flat-earthers'-bevægelse, som mener, at Jorden er flad. Det har det engelske medie the Guardian blandt andet beskrevet 20. januar, som du kan læse om ved at klikke her.

Det skal dog lige nævnes, at B.o.B. virker til at være den kontroversielle type, når det gælder de lidt mere kuriøse teorier om, hvad der rører sig i verden. Han hævder blandt andet, at der går menneskelige kloner iblandt os.