Kendt fra Paradise Hotel: Nu har Dennis Knudsen fundet sit barns mor

En tidligere Paradise Hotel-deltager skal hjælpe Dennis Knudsen med at få et barn

Kendis-frisøren og stylisten Dennis Knudsen er ikke bange for at kaste sig ud i projekter, der er meget udfordrende. Tilbage i august kastede han sig ud i en Ironman, hvor han endda endte foran kronprinsen. 

Nu er det et projekt, som har varet i lang tid. Dennis Knudsen nævnte under en chat med BTs læsere i september, at han arbejdede på at blive far, uden dog at ville sige mere.

Dennis Knudsen: Jeg vil have barn med hemmelig kvinde

Se og Hør har fundet frem til kvinden, der skal bære Dennis Knudsens barn.  Dennis Knudsen er homoseksuel, så befrugtningen bliver ikke på den naturlige måde. Det sker derimod på en fertilitetsklinik.

 Der er angiveligt tale om 31-årige Karina Christiansen, der tidligere har været deltager i Paradise Hotel.

- Dennis har leveret sæd fire-fem gange. Hvis han ved, at han skal ud at rejse, bliver sæden frosset ned, så fertilitetsklinikken har den klar, når mine æg er blevet modnet med hormoner, siger Karina Christiansen til Se og Hør.

Kendis-frisør hurtigere end kronprinsen

Når barnet kommer, bliver det ikke med en klassisk kernefamilie, hvor mor og far bor sammen, afslører Karina Christiansen ifølge bladet.

- Det er udelukkende en praktisk løsning. Dennis og jeg skal ikke bo sammen og har aldrig været sammen seksuelt, siger Karina Christiansen til Se og Hør.

BT har forsøgt at høre, hvordan Dennis Knudsen selv oplever tiden op til at blive far, men han svarede blot 'Ingen kommentarer'.