Bøger, Netflix og slukkede telefoner. Kendte danskere nyder sommerferien uden stress og jag

Sommerferien lakker mod enden for de fleste danskere. Om kort tid udskiftes badeferie og kølige cocktails med hverdagens rutiner. Det samme gælder for danske kendisser, der snart skal tilbage til kameralinser og travle arbejdsdage.

Men selvom ferien indbyder til aktiviteter fra morgen til aften, kan det være en god idé at lave ingenting – og det gælder, uanset om man lever et liv i mediernes projektørlys eller ej.

Følg dit hjerte

Ifølge BT Weekends psykolog Pia Callesen gælder det om at bruge tid på de ting, der virkelig interesserer én, inden arbejdsdagen igen kalder.

»Når vi har ferie, har vi endelig tid til at læse den bog, vi aldrig har fået læst i en travl hverdag, eller besøge de venner, vi har set alt for lidt i løbet af året. Det er en god måde at få ladet batterierne op på. Hvis man gør det, vil man have mere energi, når man kommer tilbage til arbejdet efter ferien,« fortæller hun.

Kendte danskere er konstant i offentlighedens søgelys, og derfor kan de have et særligt behov for at lave ting i ferien, hvor de undgår stressede situationer, forklarer Pia Callesen.

»Det er sikkert en stress-trigger for kendte danskere at sidde på en fortovscafé, hvor de risikerer at blive opsøgt af folk, der vil snakke. Men behovet for at koble af i ferien og lade e-mails være e-mails, er det samme, uanset om man er kendt eller ikke-kendt,« siger hun.

BT har talt med en række kendte danskere om deres gøremål i sommerferien, og om hvordan de bedst kobler af.


Bubber, tv-vært



»Jeg arbejder hele sommeren, og har været vært på ’SommerSummarum’ på DR. Senere skal jeg være konferencier på Langelandsfestivalen. Men jeg har også været ude og rejse. Min kone og jeg var en uge i det sydfranske, og vi har planer om at tage på en udlandsferie igen til august. Vores børn er blevet så store nu, at de ikke tager med, så det var os to alene. Når jeg skal hive stikket, så elsker jeg at cykle en tur ud i sommerlandet. Ellers er det jo afstressende at være på vandet og sejle«
»Jeg arbejder hele sommeren, og har været vært på ’SommerSummarum’ på DR. Senere skal jeg være konferencier på Langelandsfestivalen. Men jeg har også været ude og rejse. Min kone og jeg var en uge i det sydfranske, og vi har planer om at tage på en udlandsferie igen til august. Vores børn er blevet så store nu, at de ikke tager med, så det var os to alene. Når jeg skal hive stikket, så elsker jeg at cykle en tur ud i sommerlandet. Ellers er det jo afstressende at være på vandet og sejle« Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Vis mere

Flemming Østergaard, forretingsmand


»Jeg holder næsten aldrig ferie. Når jeg endelig gør det, kombinerer jeg det med forretningsmøder, hvor jeg bl.a. spiller golf med forretningspartnere. Her i sommer har jeg også spillet velgørenhedsgolf til glæde for syge børn. For nogle uger siden var jeg i Nice sammen med familien, hvor vi har en ferielejlighed. Vi var der, da terroren ramte. Ellers står resten af sommeren på Smukfest i Skanderborg med fire gode venner, og bagefter skal jeg til London, Hong Kong, Tokyo, Stockholm og Nice igen«.
»Jeg holder næsten aldrig ferie. Når jeg endelig gør det, kombinerer jeg det med forretningsmøder, hvor jeg bl.a. spiller golf med forretningspartnere. Her i sommer har jeg også spillet velgørenhedsgolf til glæde for syge børn. For nogle uger siden var jeg i Nice sammen med familien, hvor vi har en ferielejlighed. Vi var der, da terroren ramte. Ellers står resten af sommeren på Smukfest i Skanderborg med fire gode venner, og bagefter skal jeg til London, Hong Kong, Tokyo, Stockholm og Nice igen«. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Bodil Jørgensen, skuespiller

 

»Lige nu kører jeg rundt med min familie i Ligurien, som er en kystregion i det nordvestlige Italien. Vi kører rundt i bjergene og ved floden, hvor der næsten ingen mobildækning er. Her er stilheden så fantastisk, og den bliver kun afbrudt af klokkeslag fra landsbyen højt oppe i bjergene.«
»Lige nu kører jeg rundt med min familie i Ligurien, som er en kystregion i det nordvestlige Italien. Vi kører rundt i bjergene og ved floden, hvor der næsten ingen mobildækning er. Her er stilheden så fantastisk, og den bliver kun afbrudt af klokkeslag fra landsbyen højt oppe i bjergene.« Foto: Christian Liliendahl
Vis mere

 

Hilda Heick, sanger

 

»Keld og jeg har været ved Gardasøen, hvor vi plejer at være hver sommer. Der er så skønt dernede, og vi bruger tiden til at lade batterierne op. Jeg slapper bedst af med en bog, men det har jeg ikke haft tid til i år. Jeg har nemlig brugt meget af tiden på at arbejde med min nye bog ’Vi bli’r ved’, som udkommer til september. Det er en samtalebog, som handler om livets udfordringer, og hvorfor vi er blevet dem, vi er blevet til. Det bliver skønt, når den udkommer.«
»Keld og jeg har været ved Gardasøen, hvor vi plejer at være hver sommer. Der er så skønt dernede, og vi bruger tiden til at lade batterierne op. Jeg slapper bedst af med en bog, men det har jeg ikke haft tid til i år. Jeg har nemlig brugt meget af tiden på at arbejde med min nye bog ’Vi bli’r ved’, som udkommer til september. Det er en samtalebog, som handler om livets udfordringer, og hvorfor vi er blevet dem, vi er blevet til. Det bliver skønt, når den udkommer.« Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Jussi Adler-Olsen, forfatter

 

»Jeg har slet ikke haft ferie endnu. Jeg sidder og arbejder på en bog, der skal være færdig 1. august, så lige nu sidder jeg meget indenfor og arbejder i døgndrift. Det bliver ikke til mange solstråler og D-vitaminer for mig denne sommer. Men jeg skal på turné til Italien til september, og senere tager min kone og jeg på ferie til Spanien, hvor vi har en lejlighed. Jeg kommer nok til at se lidt OL i den kommende tid, hvor min tekst er afleveret til forlaget. OL i fjernsynet er en god måde at slappe af på.«
»Jeg har slet ikke haft ferie endnu. Jeg sidder og arbejder på en bog, der skal være færdig 1. august, så lige nu sidder jeg meget indenfor og arbejder i døgndrift. Det bliver ikke til mange solstråler og D-vitaminer for mig denne sommer. Men jeg skal på turné til Italien til september, og senere tager min kone og jeg på ferie til Spanien, hvor vi har en lejlighed. Jeg kommer nok til at se lidt OL i den kommende tid, hvor min tekst er afleveret til forlaget. OL i fjernsynet er en god måde at slappe af på.« Foto: Simon Skipper
Vis mere

Joan Ørting, sexolog

 

:»Jeg har været på Langelandsfestivalen og holdt et oplæg om teenageres sexliv – det var vildt sjovt. Ellers har jeg haft besøg af venner fra København, som jeg ikke har set i lang tid. Jeg har også haft besøg af min eks-mand Carsten, som virkelig accepterer, at jeg har fået en ny kæreste. Carsten er stadig en af mine bedste venner, og det er en stor lettelse, at han har taget det så godt. Når jeg skal slappe af, så går jeg ture ved stranden og ser Netflix-serier om aftenen.«
:»Jeg har været på Langelandsfestivalen og holdt et oplæg om teenageres sexliv – det var vildt sjovt. Ellers har jeg haft besøg af venner fra København, som jeg ikke har set i lang tid. Jeg har også haft besøg af min eks-mand Carsten, som virkelig accepterer, at jeg har fået en ny kæreste. Carsten er stadig en af mine bedste venner, og det er en stor lettelse, at han har taget det så godt. Når jeg skal slappe af, så går jeg ture ved stranden og ser Netflix-serier om aftenen.« Foto: Jonas Skipper
Vis mere

Pia Olsen Dyhr, formand for SF

»Jeg har bare været i Danmark hele sommeren. Jeg har haft min mand og børn med i sommerhus i Løkken, hvor vi også tog en smuttur til Skagen. Når jeg slapper af i ferien, prøver jeg at lade være med at tage min arbejdstelefon og er så lidt på Facebook, som muligt. Men engang imellem opstår der ting, man som politiker må forholde sig til. Jeg var bl.a. ude og kommentere det forfærdelige terrorangreb i Nice. Min datter synes nogle gange, det er irriterende, at mor skal lave arbejdsting i ferien, men sådan er vilkårene.«
»Jeg har bare været i Danmark hele sommeren. Jeg har haft min mand og børn med i sommerhus i Løkken, hvor vi også tog en smuttur til Skagen. Når jeg slapper af i ferien, prøver jeg at lade være med at tage min arbejdstelefon og er så lidt på Facebook, som muligt. Men engang imellem opstår der ting, man som politiker må forholde sig til. Jeg var bl.a. ude og kommentere det forfærdelige terrorangreb i Nice. Min datter synes nogle gange, det er irriterende, at mor skal lave arbejdsting i ferien, men sådan er vilkårene.« Foto: Sara Gangsted
Vis mere

Dennis Knudsen, kendisfrisør

 

»Lige nu er jeg i Tyrkiet, hvor jeg er ved at tage afsked med mine to sommerhuse, som jeg har solgt. Jeg har overhovedet ikke mærket noget til militærkuppet hernede, og det har været skønt. Ellers har jeg været nogle dage i sommerhus ved Sejrøbugten. På mandag begynder jeg at arbejde igen, og et af de første store projekter er Joachim Triers nye film i Norge, hvor jeg skal style skuespillerne. Ren afslapning for mig er at ligge ved poolen eller stranden med et par gode bøger.«
»Lige nu er jeg i Tyrkiet, hvor jeg er ved at tage afsked med mine to sommerhuse, som jeg har solgt. Jeg har overhovedet ikke mærket noget til militærkuppet hernede, og det har været skønt. Ellers har jeg været nogle dage i sommerhus ved Sejrøbugten. På mandag begynder jeg at arbejde igen, og et af de første store projekter er Joachim Triers nye film i Norge, hvor jeg skal style skuespillerne. Ren afslapning for mig er at ligge ved poolen eller stranden med et par gode bøger.« Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Rasmus Botoft, komiker og skuespiller

»Jeg har brugt meget af min ferie på at indspille en stor tysk tv-film, hvor jeg har været så heldig at få rollen som den tysktalende museumsdirektør Mads Søborg. Man kan vel godt sige, jeg skal spille en dansk førsteelsker, der taler tysk. Jeg er meget glad for rollen, men det har da været udfordrende at tale tysk hele dagen, og jeg har været rimelig træt efter en hel dag med indspilninger. Ellers har jeg sammen med mine kone og niårige søn været en uge på Gæstgivergården i Allinge på Bornholm, som min søster ejer. Den bedste måde at trække stikket på, er at ligge i min hængekøje i sommerhuset og kigge op i træet. Det nyder jeg.«
»Jeg har brugt meget af min ferie på at indspille en stor tysk tv-film, hvor jeg har været så heldig at få rollen som den tysktalende museumsdirektør Mads Søborg. Man kan vel godt sige, jeg skal spille en dansk førsteelsker, der taler tysk. Jeg er meget glad for rollen, men det har da været udfordrende at tale tysk hele dagen, og jeg har været rimelig træt efter en hel dag med indspilninger. Ellers har jeg sammen med mine kone og niårige søn været en uge på Gæstgivergården i Allinge på Bornholm, som min søster ejer. Den bedste måde at trække stikket på, er at ligge i min hængekøje i sommerhuset og kigge op i træet. Det nyder jeg.« Foto: Jeppe Nielsen
Vis mere

Joachim B. Olsen, MF, Liberal Alliance

»Når vejret er godt i Danmark, så elsker min hustru og jeg at holde ferie herhjemme med vores to små børn. Vi har nydt nogle dage i Ebeltoft, og ellers har jeg været med folketingsgruppen på Anholt. Sommeren har også givet anledning til at få besøg af en masse venner til grillaftener. Når jeg skal slappe af, så sørger jeg for at telefonen er slukket. Min hustru og jeg er desuden begyndt på at se femte sæson af ’Games of Thrones’, og det er virkelig en fed serie.«
»Når vejret er godt i Danmark, så elsker min hustru og jeg at holde ferie herhjemme med vores to små børn. Vi har nydt nogle dage i Ebeltoft, og ellers har jeg været med folketingsgruppen på Anholt. Sommeren har også givet anledning til at få besøg af en masse venner til grillaftener. Når jeg skal slappe af, så sørger jeg for at telefonen er slukket. Min hustru og jeg er desuden begyndt på at se femte sæson af ’Games of Thrones’, og det er virkelig en fed serie.« Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere