Det var åben bart ikke lykken at have sit eget ejendomsmæglerfirma, selvom flere kendisser foretrak Mette Lykken Bolig, når deres bolig skulle sælges. Nu er hendes og mandens virksomhed nemlig gået konkurs.

Både Ghita Nørby, Casper Christensen og Janni Kjær har benyttet sig af Mette Lykken Bolig, når villaen skulle sælges.

Men nu er ejendomsmægler firmaet, der blev drevet af Mette selv og hendes mand Tony Mortensen gået konkurs. Det bekræfter cand.merc.jur. Anne-Mette Hvii Parsbæk fra Advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten) til Jp.dk.

Hvorfor vil hun ikke komme nærmere ind på, og til bt.dk afviser hun at uddybe, hvilke konsekvenser konkursen får for ejendomsmæglerfirmaets nuværende kunder. I blandt disse Ghita Nørby.

- Det kan jeg ikke kommentere på lige nu, siger hun.

Mæglerkæden består af i alt seks butikker. De fem i Københavnsområdet og en enkelt på Malmø.Og ifølge jp.dk er det alle butikkerne, der er ramt af konkursen.

Kurator for konkursboet bliver Boris Frederikson, der også har håndteret sager som den om Stein Bagger og IT Factory.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ghita Nørby.