Jack og Rose fik ikke den lykkelige afslutning, de fortjente, i filmen 'Titanic'. Det fik Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til gengæld natten til mandag, da der var Oscar-uddeling.

De blev venner for 19 år siden, da de mødtes på settet til deres første film sammen, hvor de spillede det forelskede par Jack Dawson og Rose DeWitt Bukator i 'Titanic'. Siden er de forblevet tætte og har på nærmeste hold fulgt hinandens op- og nedture, både rent professionelt og personligt.

Blandt andet var det Leonardo DiCaprio, der gav Kate Winslet væk i kirken, da hun i 2012 blev gift.

Så da Leonardo DiCaprios navn natten til mandag dansk tid blev læst op som vinderen af kategorien 'Årets mandlige skuespiller' til Oscar-prisuddelingen, var ingen mere stolt end Kate Winslet, der med tårer i øjnene lyttede med under Leonardo DiCaprios tale, hvor han blandt andet takkede sine venner med et: 'I ved, hvem I er'.

Siden er billedet af den meget berørte Kate Winslet blev delt vidt og bredt på de sociale medier.

De to havde mødtes tidligere på dagen på den røde løber, hvor Kate Winslet fortalte, at hun var stolt af, at Leonardo DiCaprio var nomineret for sin hovedrolle i filmen 'The Revenant'.

»Skulle det ske for ham (at han vinder, red.), så er det her ikke året ikke at være tæt på ham,« sagde hun med et grin ifølge Bustle og fortsatte:

»Jeg har hans ryg. Det har han ikke behov for, at jeg fortæller ham.«

Artiklen fortsætter under billedet.

De to mødtes også på de røde løber inden prisuddelingen begyndte.
De to mødtes også på de røde løber inden prisuddelingen begyndte. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Begge blev forbigået flere gange

Kate Winslet sprang derfor også op af sin stol, da Leonardo DiCaprio gik op på scenen og modtog sin første Oscar-statuette, som mange mener har været for længe undervejs.

Fire gange tidligere har han været nomineret til en Oscar-pris for sit skuespil. Første gang for mere end 8.000 dage siden, da han medvirkede i 'What's Eating Gilbert Grape?'.

Men selvom han flere gange har været blandt favoritterne, lykkedes det ham ikke at vinde. Før nu.

Det sammen oplevede også Kate Winslet, der før hun i 2009 kunne tage en statuette med hjem for sin rolle i 'The Reader', havde været nomineret til en Oscar hele fem gange.

Derfor kunne hun ikke holde jublen og glæden tilbage, da hendes ven endelig også vandt en Oscar.

»Han er min tætteste ven i hele verden, og jeg kan ikke forestille mig ikke at være der for at støtte ham,« fortalte hun til BBC forud for prisuddelingen.

Artiklen fortsætter under billedet.

De har været tætte venner i mere end 19 år, siden de mødtes på settet til 'Titanic' i 1997.
De har været tætte venner i mere end 19 år, siden de mødtes på settet til 'Titanic' i 1997. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Selv var Kate Winslet nomineret i kategorien 'Bedste kvindelig bi-rolle' for sin rolle i 'Jobs', men måtte se sig slået af svenske Alicia Vikander.

Tidligere har DiCaprio været nomineret tre gange for bedste mandlige hovedrolle, en gang for bedste mandlige birolle og så også en enkelt gang for bedste film, da han i 2014 delte producertitlen med tre andre - herunder Martin Scorsese.

dfasdfasdsadasdf

Leonardo DiCaprios nomineringsfilm er som følger:

Bedste mandlige hovedrolle:
The Aviator (2004)
Blood Diamond (2006)
The Wolf of Wall Street (2013)
The Revenant (2015) - som han vandt.

Bedste mandlige birolle:
What's Eating Gilbert Grape (1993)

Bedste film (som producer):
The Wolf of Wall Street (2013)