Den engelske skuespiller Kate Winslet knyttede et tæt forhold til Leonardo DiCaprio, da de spillede Rose og Jack i storfilmen Titanic i 1997. Det forhold er stadigt stærkt.

I et interview med det amerikanske underholdningsmedie E-online bliver Kate Winslet stillet over for et dilemma. Skal hun selv vinde en Oscar eller skal Leonardo DiCaprio vinde en?

»Leo, Leo, Leo. Uden tvivl Leo,« lyder svaret klart fra hende.

Her ses de to venner i den ikoniske scene fra 90'er filmen Titanic.
Her ses de to venner i den ikoniske scene fra 90'er filmen Titanic. Foto: HANDOUT
Vis mere

Hun har også stor tiltro til, at Leonardo DiCaprio vinder sin første Oscar-statuette i år.

»Det føles virkeligt som, at det er Leos år, og jeg er meget spændt på hans vegne. Alle ønsker det for ham. Det er skønt, og jeg tror, at det skyldes, at han er sådan en dejlig person, og folk ikke kun beundrer ham, men virkelig kan lide og respekterer ham. Det gør mig stolt. Jeg bliver altid rørstrømsk, når jeg taler om Leo,« siger hun i interviewet.

Leonardo DiCaprio er nomineret i kategorien 'bedste mandlige hovedrolle' for sin optræden i filmen 'The Revenant'. Kate Winslet er også nomineret, men det er i kategorien bedste 'kvindelige birolle' for sin rolle i filmen 'Steve Jobs'. Det bliver afgjort søndag 28. februar.