Øverst ses ventende folk uden for hospitalet, hvor Kate har født.
Opdateret.: Hertuginde Kate har født - og hun fik sit ønske opfyldt
Det sociale medie Twitter blev taget i brug, da det britiske kongehus lørdag morgen klokken 06.39 engelsk tid annoncerede, at hertuginde Kate, der er gift med den britiske prins William, er blevet indlagt med veer og snart forventes at nedkomme med parrets andet barn.
»HKH Hertuginden af Cambridge blev klokken 06.00 indlagt på St. Marys Hospital, Paddington, London,« lød det kongelige tweet, hvor det også fremgår, at fødslen var i sit tidlige stadie, da hertuginden blev ankom til fødeafdelingen.
Læs mere: Royal fødsel i gang: Kate sendt til hospitalet
Fødslen finder sted i sygehusets Lindo-fløj, hvor børn er blevet bragt til verden siden 1937. Det var samme sted, hertuginde Kate fødte sit og prins Williams første barn, prins George. Han kom til verden den 22. juli 2013, og hertuginden havde dengang prins William ved sin side under hele fødslen.
Nyheden om den kongelige fødsel nåede hurtigt pressefotografer og royalister, der har taget plads foran sygehuset i håb om at få et glimt af de kongelige. På Twitter kommenterer den britiske premierminister, David Cameron, fødslen og sender på vegne af folket de varmeste hilsner til hertuginden.
»Mine bedste ønsker til hertuginden af Cambridge, der føder sit andet barn i dag. Hele landet ønsker hende det bedste,« skriver premierministeren.

