Karsten Lauritzen: Mit fotoalbum

Karsten Lauritzen: Født 1983. Er Venstres retsordfører og blev valgt med 14.346 stemmer sidste år. Han er født og opvokset i Løgstør og bor i dag i Hjørring. Hans seneste politiske udmelding er, at kriminelle østeuropæere bør sendes til deres hjemlandes fængsler, når de skal afsone straf, da de fylder op i danske fængsler og koster dyrt.


En kæmpe skideballe

I 2006 fik jeg den største skideballe af et voksent menneske, jeg nogensinde har fået i mit liv, og det var af Claus Hjort Frederiksen. Baggrunden var, at jeg som formand for VU havde sagt, at Fogh var en tøsedreng, der ikke turde gennemføre de nødvendige reformer. Faktisk var det en fejl, der lå bag det hele. Vi havde aftenen forinden drukket et par glas whisky og skrevet et oplæg med ordene ’Fogh er en tøsedreng’, men dagen efter kunne jeg se, at det var i overkanten, og derfor rettede jeg det. Men det var de forkerte papirer, der blev printet ud og delt rundt til alle ved landsmødet. Så jeg tænkte, jeg måtte gå planken ud og stå ved ordene, selvom de var skrevet med alkohol i blodet. Så blev der ballade.

Jeg sov på gulvet

Når man ikke bryder sig om rod, er man nødt til at stå op og gøre rent. Jeg har altid været glad for at gøre rent, og det gør jeg her i Venstres Ungdoms sekretariat ved Nørreport Station i København. Jeg boede jo i Jylland og sov ofte på gulvet dengang. Den vildeste fest, vi holdt, var efter valgsejren i 2005 med 400-500 gæster. Vi festede til den lyse morgen, og politiet kom også et par gange og hilste på.

Ramt af den politiske bacille

Jeg var en lille splejs, til jeg var ca. 15 år, på et års tid voksede jeg 30-35 cm og blev 180 cm høj. Det var en periode, hvor jeg spiste og sov meget. Jeg var begyndt at kigge efter piger, men havde ikke så meget succes med at rende efter dem på daværende tidspunkt. På billedet fra 2006 er jeg til landsmøde med Venstres Ungdom sammen med min kæreste, Malene (t.h.), som jeg var kæreste med i tre år. Dengang var jeg formand for Venstres Ungdom og var blevet ramt af den politiske bacille, som gjorde, at jeg interesserede mig mere for politik end for det studium, jeg var indskrevet på. Men jeg har snart taget en bachelorgrad fra Aalborg Universitet i politik og administration.

En lykkelig barndom

Vi havde ung pige i huset, Hanne. Hun var en datter fra en af nabogårdene. Hun passede os om eftermiddagen. Det var en lykkelig barndom.

Her er mine oldeforældre, der boede i Aggersund – jeg elskede at komme hos dem.

Var meget genert

Jeg voksede op i det mørke Jylland mellem Vilsted og Vindblæs ved Løgstør på vores gård med 200 tønder land. Min far var landmand, og min mor ordnede regnskaber i min morfars entreprenørvirksomhed. Jeg begyndte i børnehaveklassen på Vilsted-Vindblæs Folkeskole, hvor vi var seks elever, og det passede fint til mig som barn, for jeg var ikke til store forsamlinger. Jeg var meget genert og kunne godt gemme mig bag min far og mor.

Jeg hadede at hjælpe til

Vi havde slagtesvin i tusindevis på vores gård, og jeg hadede at hjælpe til. Mine hænder var slet ikke sat på til landbrugsarbejde, sagde min far. Han er nok kommet sig over skuffelsen i dag. Til gengæld kunne jeg godt lide at hjælpe til hos min farfar, som havde kalve. Der blev jeg forkælet af farmor, for der var slik – også til hverdag – i en stor skål udformet som en ko, der sagde ’muuu’, når man åbnede den. Jeg fandt ud af at tage slik uden afslørende lyde.

Sludder og vrøvl

Min første optræden i Folketinget var som stor dreng og VU-medlem i 1998 i det såkaldte Børneparlament. Jeg ville op til talerstolen og viderebringe mine skarpe synspunkter. Jeg fik sagt en forfærdelig masse sludder og vrøvl, men jeg havde taget slips på og i øvrigt min konfirmationsjakke. Som teenager arbejdede jeg i Fakta i Løgstør. Lønnen på ca. 60 kr. i timen brugte jeg især på at købe jumbobøger og Anders And-blade.