'Cash Me Outside'-teenageren Danielle Bregoli nyder tilsyneladende stadig sine 15 minutters berømmelse.

14-årige Danielle Bregoli blev berømt fra den ene dag til den anden, da hun medvirkede som problembarn i et afsnit af Dr. Phil på amerikansk tv.

Med et ordforråd som en havnearbejder og sin populære catchphrase 'Catch med outside' har hun formået at bide sig fast i den amerikanske populærkultur, og har skrabet over 10 mio. følgere sammen på Instagram.

Her lagde hun forleden dette billede op, hvor hun er i fint selskab med reality-dronningen over dem alle, Kim Kardashian.

'Se, jeg kan også lege pænt', skriver hun til billedet.

Bregoli har ellers tidligere udvist meget lidt respekt for Kardashian-familien og især Kim, som hun mener har knaldet sig til succes.

Det taler hun om her.

De to reality-fænomener tog billedet på The Polo Lounge på det fashionable Beverly Hills Hotel i Los Angeles, hvor de begge spiste middag.

Kim Kardashian har angiveligt efterfølgende hævdet, at hun ikke anede, hvem Bregoli var, og bare troede, at hun gjorde en fan en tjeneste.

Men ifølge Bregoli-lejren afviste Kim Kardashian at blive fotograferet sammen med flere andre restaurantgæster, og må således have vidst, at Danielle Bregoli også er kendt.