Hvis ikke Lars Lilholts liv havde været den rene elendighed den jul i 1985, og ekskonen Bente ikke havde smidt ham ud på selve juleaftensdag, så havde vi aldrig fået 'Kald det kærlighed'.
Den blev født ud af det kaos, den angst og den afmagt, som i mange år fulgte Lars Lilholt som en usynlig roadie.
- Egentlig er det utroligt, at en sang, der har gjort mig så meget godt, er født under så kaotiske omstændigheder, siger Lars Lilholt med et slet skjult smil, da B.T. møder ham i hjemmet i Silkeborg.
Siden kom Bente tilbage, og 'den henrivende horeunge af en ørehænger', som han har døbt sangen, endte i Kulturministeriets Kulturkanon.
Den banede vejen for et pladesalg på 2,3 millioner albums og en årsomsætning på 3,8 millioner. Og ved årtusindskiftet blev den kåret som danskernes næstmest foretrukne sang - kun overgået af Gasolins 'Kvinde Min'.
- Tænk, at mit rodede kærlighedsliv mit behov for gestaltterapi, min lidenskab for renæssancemusik og amerikansk vestkystrock samt almindelig angst for fast arbejde skulle føde denne henrivende horeunge af en ørehænger, gnækker han i sin kommende i biografi.
Tankerne om 'Kald det kærlighed' og kaos er det, halvdelen af titlen på hans trykfriske selvbiografi hentyder til. 'Lars Lilholt - Drømme og dæmoner', hvor han for første gang i sin 30 år lange karriere lader publikum komme helt tæt på skyggesiderne. Svigtet, stofferne og angsten, der binder hans liv sammen med lidenskaben, kærligheden og musikken.
KØB SØNDAGENS UDGAVE AF B.T. OG LÆS DET STORE INTERVIEW MED LARS LILHOLT
