Familie, venner, racerteam, naboer og selv vildfremmede har givet Carina en hånd i en svær tid.
Det er en erfaring, der er gjort gennem århundreder, at når et land eller et samfund er ude i tovene, så står folk, der før måske slet ikke kendte hinanden, pludselig skulder ved skulder.
Carina Lundbye Hansen, kæreste med den nu afdøde racerkører Allan Simonsen og mor til hans datter, har oplevet det samme. Bare på et lidt andet plan.
Da han døde under Le Mans-løbet i sommer, sank verden i grus for den 31-årige midtfynbo, hvis drøm om en større børneflok og et langt liv sammen med sin tre år ældre kæreste bristede på et splitsekund, og tilværelsen blev vendt fuldstændig på hovedet.
Hjælp i en svær tid
Selv om det på ingen måde kan skrue tiden tilbage, så har den hjælp, Carina Lundby Hansen siden har fået fra nær og fjern, været med til at skubbe hende videre i en svær tid.
- Der er rigtig mange mennesker, som har været der på den ene eller anden måde, og det er jeg meget taknemmelig for. Familie, venner, naboerne, Allans team-ejer Jan Struve og Lars Erik Nielsen fra Porsche-teamet er nogle af dem, der har hjulpet med forskellige ting, siger hun.
Men også helt fremmede har vist, at de har tænkt på hende og datteren:
- Et par af kommunens folk var i gang med at renovere broen over Sallinge Å lige her tæt ved huset, og de gik der i tre måneders tid. De havde tit set, når Allan var ude at gå tur med vores schæferhund Tasso, og på et tidspunkt efter Allans død fandt de ud af, at det var mig, der boede her. Så en dag stod de udenfor og bankede på døren og kom og gav mig blomster og sagde, at de var rigtig kede af det, der var sket, fortæller Carina Lundbye Hansen.
- Lidt efter spurgte den ene, hvad jeg havde tænkt mig at gøre ved gårdspladsen, som lignede jeg ved ikke hvad. Jeg sagde, at jeg ikke anede, hvor jeg skulle begynde, men han sagde, at det behøvede jeg heller ikke at tænke på. For det ville han komme og lave i sin fritid. Han fortalte, at han for nogle år siden var kommet til at køre en pige ihjel i en højresvingsulykke, og at han dengang havde besluttet, at hvis der nogensinde var nogen, som virkelig havde brug for hjælp, så ville han være der. Og det ville han for mig. Så han kom med maskiner og det hele og brugte det meste af en uges ferie på at grave og anlægge gårdspladsen, siger hun.
Faldt aldrig til
- Da jeg blev gravid, købte jeg huset her i Sallinge billigt på en tvangsauktion og flyttede fra lejligheden i Monaco, hvor Allan jo havde sin base med sit arbejde. Jeg faldt aldrig rigtig til dernede, og vi aftalte, at huset her var mit og min families projekt. Dengang var det slet ikke meningen, at vi skulle blive boende her. Allan ville gerne til Odense, når hans karriere kom tættere på slutningen, og så skulle det her hus nok sælges. Men nu er det blevet et hjem. Her skal ’Maise’ have sin barndom. Jeg kunne ikke bo et bedre sted end her i Sallinge, siger Carina Lundbye Hansen, som ikke har særlige planer for fremtiden:
- Det skulle da lige være at have et stille og roligt liv, som hun siger.
