*


KØB PLUS!

Justin Bieber anklages for at ryge pot

Det amerikanske kendis-site, TMZ, har lagt billeder ud på deres website, som angiveligt viser en pot-rygende Justin Bieber.

Et eller andet ryger han i hvert fald, den 18-årige superstjerne.

Billederne er taget den 2. januar på et værelse på Newport Beach Hotel, hvor Justin Bieber tilbringer en hyggelig stund med sine venner. TMZ skriver blandt andet, at rapperen Lil' Twist, der er en god ven af Bieber, var til stede ved den hyggelige sammenkomst.

Billederne viser blandt andet en storgrinende Justin Bieber, der sidder med en joint-lignende genstand i hånden. I følge TMZ fortæller flere kilder, at det var rapperen Lil' Twist og hans bror der rullede den ene joint efter den anden og sørgede for en munter stemning i lokalet. Kilderne fortæller videre, at der var tale om pot.

I følge TMZ' oplysninger skal Justin Bieber have underholdt de tilstedeværende med brok over, at han har haft svært ved at sove for tiden. Manglen på søvn er angiveligt årsagen til, at han ville have noget til at gøre øjenlågene en smule tungere med.

Pot-festen endte med et kæmpe ædeflip, da de tilstedeværende tog ud i byen og hamstrede junk food.

Justin Biebers kommunikationsfolk har ikke ønsket at kommentere billederne eller kildernes oplysninger.

Justin Bieber selv har ikke kommenteret rygterne om pot, men udsendte få timer efter billederne var lagt ud en række krytipske tweets, hvor han blandt andet skrev:

- Vokser og lærer hver dag. Forsøger at gøre det bedre. Bliver man slået ned, rejser man sig. Jeg ser jer alle. Jeg hører jer alle. Jeg ønsker aldrig at skuffe jer. Jeg elsker jer, skriver han, og fortsætter:

- Som jeg sagde....2013...nye udfordringer. Nye tvivlere.... Jeg er klar. Vi er klar. Vi ses i morgen og alle dage efter det.

Se de kontroversielle billeder HER

Læs også: