Kommissær Mørck fra afdeling Q vender tilbage i Adler-Olsens nye spændingsroman, der rammer boghylderne til maj.

Sommerens krimi-læsning er hjemme for de mange Jussi Adler-fans, der har ventet utålmodigt på opfølgeren til 'Journal 64' der udkom i slutningen af 2010.

29. maj rammer den nye spændingsroman fra landets mest populære krimi-forfatter Jussi Adler-Olsen, hylderne i de danske boghandler.

Den femte bog i serien om afdeling Q og kommisær Mørck får titlen 'Marco Effekten', og lyder umiddelbart som en spændingsroman med et Oliver Twist.

Den tager nemlig udgangspunkt i drengen Marco, der af sin onkel Zola bliver opdraget som kriminel, skriver lokalavisen.dk.

Onklen Zola udnytter andre mennesker og får hele sin familie til at blive kriminelle. Så Marco bruger sit kloge hoved på at tigge og smårapse, og han hader sit liv.

Da Marco opdager at familien vil gøre ham til krøbling, bliver han nødt til at flygte. Og da Marco finder flere skræmmende oplysninger om sin egen familie, er han klar over, at han skal kæmpe. Med familien lige i hælene.

Hvad Zola ikke ved er, at andre end familien ønsker ham død, og så kommer Afdeling Q på sporet af sagen, der har korrupte tråde fra de bonede gulve i ministerierne til den afrikanske jungle, skriver lokalavisen.dk.

Jussi Adler-Olsens bøger har i en årrække solgt mere end varme hveder før Store Bededag

I Danmark er hans romaner solgt i rundt regnet 1.250.000 eksemplarer.

En kilde i den danske forlagsbranche siger til BT, at man kan regne med at en mand som Jussi Adler i råt gennemsnit har fået omkring 40 kroner pr. solgt bog.

Hvis det kvalificerede gæt holder stik, har succesforfatteren tjent 50 millioner kroner udelukkende på det danske bogsalg.

Hertil kommer salget af hans bøger i udlandet. Hvor den danske krimi-forfatter er yderst populær i en lang række lande.

For eksempel i Tyskland, der er et af Europas største bogmarkeder, hvor Jussi Adler sidste år blev den mest sælgende skønlitterære forfatter på salget af hard back-kopier af 'Flaskepost fra P'.



Samme år blev den tidligere udsendte 'Fasandræberne' nummer fire på hele årets bestsellerliste 2011. 

I Danmark har Jussi Adler  til Afdeling Q-bøgerne til Lars Von Trier og Peter Aalbæks filmselskab Zentropa, der vil lave hele fire spillefilm i samarbejde med TV2.