Onsdag aften fik landsholdsspilleren Nicklas Bendtner endelig lidt succes på fodboldbanen, hvor han med tre suveræne scoringer sikrede Danmark sejren i venskabskampen mod USA. Torsdag dukkede hans kæreste op til Zulu Awards '15, og hun løftede lidt af sløret for, hvordan fodboldstjernen har det med den tiltrængte succes.

»Det har gjort ham rigtig glad og stolt,« fortalte Julie Zangenberg.

Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg er kærester igen, efter de havde et kortvarigt brud. Men ved nytårstid fandt skuespilleren og fodboldspilleren kærligheden igen.

Og hun er en trofast støtte til sin kæreste, der har fået småt med spilletid i tyske Wolfsburg, hvor han skiftede til i sommer. Julie Zangenberg fortalte torsdag pressen, at hun tager hatten af for den indsats, Nicklas Bendtner har ydet i det tyske, selvom han ikke har fået mange minutter i Bundesligaen.

»Jeg er ligeså stolt af ham, når han kæmper i dårlige tider,« fortalte Zangenberg.

Samme toner lød fra parrets PR-agent, Elisa Lykke, der også var mødt op til Zulu Awards '15.

»Det er klart, at han er glad. Det er altid noget specielt for Nicklas at score på landsholdet,« sagde Elisa Lykke.

Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg ved en tidligere lejlighed
Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg ved en tidligere lejlighed Foto: Robbie Williams koncert i Parken
Vis mere