I onsdagens afsnit af reportageserien ’Silas, Johannes og Louise’, der følger Danmarks mest kendte regnbuefamilie på godt og ondt, kunne de tre lykkelige forældre Silas Holst, Johannes Nymark og Louise Mahnkopf endelig fremvise en positiv graviditetstest efter et par forsøg på at få deres andet regnbuebarn.
Men som bt.dk kunne fortælle samme aften, varede lykken kort, da Louise Mahnkopf tog til scanning i ottende uge, hvor hun fik den frygtelige og uventede besked, at der ikke var hjerteblink hos barnet.
Den personlige og rørende historie ramte flere af bt.dks læsere, og artiklen affødte en overvældende respons.
De fleste hyldede familien for at dele de svære stunder, mens andre undrede sig over, at de havde lyst til at fortælle om så privat et emne.
Men familiens historie er ganske almindelig og derfor vigtig at fortælle, mener jordemoder Pia Zilstorff, indehaver af scanningsklinikken Cyklus.
Hun var med til at scanne familiens halvandet år gamle datter Maggie My, da hun endnu lå i maven, men har ikke været med inde over forløbet med barn nummer to.
Hun kender derfor til familien, og rent professionelt er hun glad for, at de har valgt at give hele Danmark et indblik i deres op- og nedture på tv.
»Selvfølgelig er det en rigtig trist hændelse for familien, men det er samtidig en god historie, fordi det åbner op for, at man kan tale mere åbent om det at miste tidligt i graviditeten, og få fortalt, at det er helt normalt, og at der ikke noget galt med én, fordi man aborterer et par gange,« siger Pia Zilstorff og tilføjer:
»Man må aldrig skyde skylden på sig selv, for det har for det meste intet med moderen at gøre, men bare sort uheld.«
Selvom hun ikke oplever, at det er direkte tabubelagt for kvinderne at tale om, så er mange tavse omkring deres tab, fordi de tror, at de er helt alene. Derfor vil hun gerne være med til at understrege, hvor ofte det faktisk sker:
I 20-25 procent – altså hver fjerde eller femte - af alle graviditeter går fosteret til grunde tidligt i graviditeten.
Af dem har 95 procent aldrig nogensinde haft hjerteblink og er altså gået til grunde inden sjette uge, hvor man første gang kan se hjertet slå, oplyser hun.
»Rent praktisk bliver livmoderen dog ved med at vokse, selvom barnet ikke udvikler sig, og derfor kan man gå rundt og føle sig gravid og måske ikke lægge mærke til, at symptomerne på graviditet begynder at stilne af,« siger Pia Zilstorff.
Derfor kan det komme som et chok for mange vordende forældre, når de til den første tilbudte scanning – den såkaldte nakkefoldsscanning i uge 9-13 - får at vide, at barnets hjerte ikke slår – og måske aldrig har gjort det.
Louise Mahnkopf nåede at gå otte uger, inden hun blev scannet på en privat scanningsklinik og fik den ulykkelige besked om, at fosteret ikke havde overlevet sjette uge.
Det betyder dog ikke, at Louise Mahnkopf eller andre i hendes situation nødvendigvis skulle have sværere ved at gennemføre en fremtidig graviditet.
Først efter fire spontane aborter i træk anbefaler man kvinderne at lade sig undersøge.
»Men det høje antal understreger jo også, hvor ganske normalt det er,« siger jordemoder Pia Zilstorff.
Da Maggie My skulle til verden blandede de to fædre, Silas Holst og Johannes Nymark, deres sæd i en kop, hvorefter Louise Mahnkopf inseminerede sig selv derhjemme. Derefter var det op til tilfældighederne, hvem af fædrene, der endte med at blive datterens biologiske far.
Da de besluttede sig for at få barn nummer to, fik de faderskabet testet, så den anden far kunne blive biologisk til det næste.
Resultatet holder de for sig selv.
Den første graviditet kom ganske hurtigt og smertefrit, men at der har været problemer anden gang, har intet at gøre med beslutningen om at lade den anden far være alene om insemineringen.
»Der er selvfølgelig forskel på sædkvaliteten hos mænd generelt, men når ægget først er befrugtet, så er det befrugtet. At der derefter sker en abort, det er helt tilfældigt,« slår hun fast. »Ofte når noget går galt i den første deling af cellerne.«
