Jokeren.
Jokeren. Foto: Kristoffer Juel Poulsen.

Lige ved og næsten folkelig og rapper - Jokeren - er blevet fyret som blogger fra modemagasinet Cover.

'Coke. Pik. Strafpik. Fisse. Mere coke.' Rundt regnet hvad opsummeringen af Jokerens blog for Cover har stået på indtil videre.
 
Hans sidste blogindlæg var så krads, at forlægger for modemagasinet Cover, Marlene Malling, i dag valgte at afbryde samarbejdet med ham.

'kilder dejligt i røvhullet'

Det er ikke første gang at Jokerens blog bliver omdiskuteret. I sensommeren 2010 snakkede branchen blandt andet om, hvordan coke, ifølge Jokeren, 'kilder dejligt og pirrende i røvhullet'. Til trods for at Jokeren - Jesper Dahl - på daværende tidspunkt skulle agere dommer i DR's Talent konkurrence, blev bloggen på det tidspunkt ikke slettet.

Men i morges ville forlægger Marlene Malling ikke længere lade Cover lægge navn til Jokerens måske/måske ikke sande eskapader.

- Hvis man læste bloggen her til morges, ville man vide, hvorfor vi ikke kan lægge navn til, siger hun til bt.dk

Høj på coke og fart
Men det kan man ikke. Bt.dk er dog i besiddelse af bloggen, og kan afsløre, at hvis Jokeren ikke bare 'joker' med sine fans, så har han et alvorligt coke-problem. Ifølge den nu slettede blog, indtager han en masse kokain, for så at tage en tur fra Århus til København i bil.

- Jeg vel teknisk set for høj til at køre, men omvendt passer det jo meget godt til de 200 km/t jeg normalt kører med på motorvejen, skriver han blandt andet.

Og hvis nogen er bekymrede, så bliver det ikke mindre ubehageligt med sætningen:

- Jeg har forgæves prøvet at Od’e i 15 år, og når det næsten lykkes er det perfekt.

Det har indtil videre ikke været muligt at fange Jesper Dahl til en kommentar.
SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook