Han solgte Schackenborg Slot med en kæmpe fortjeneste for to år siden. Men sammen med sin hustru Marie bor prins Joachim stadig på slottet i tide og utide. Ganske gratis, skriver Se og Hør.

For to år siden vinkede prins Joachim og prinsesse Marie farvel til den landlige idyl på Schackenborg Slot for at blive storbymennesker. Slottet, som Joachim havde fået foræret kvit og frit som niårig, solgte han for 100 millioner kroner, og flere danskere rasede over det signal, parret sendte med salget og den store gevinst.

Men nu viser det sig, at prinseparret slet ikke har sagt endegyldigt farvel til gemakkerne. Det bor der stadig med jævne mellemrum.

Og det endda ganske gratis, skriver Se og Hør.

Ifølge ugebladet bekræfter slotsforvalteren på Schackenborg Slot, Jan Leisborch, at Joachim og Marie ikke lægger en krone, når de i ny og næ bruger det slot, som de selv tjente styrtende på, som eksklusivt sommerhus.

»De er her jævnligt. Og de var her senest i forbindelse med Tønder Festival den sidste weekend i august, og der boede de som altid i sydfløjen. De er stadig en del af miljøet i Tønder en gang imellem,« siger Jan Leisborch til Se og Hør.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Billedet er fra Tønder Festival, som prinsesse Marie og prins Joachim for nylig aflagde et besøg med deres to børn, Henrik og Athena. Her boede de, ifølge Schackenborgs slotsforvalter, på slottet.
Billedet er fra Tønder Festival, som prinsesse Marie og prins Joachim for nylig aflagde et besøg med deres to børn, Henrik og Athena. Her boede de, ifølge Schackenborgs slotsforvalter, på slottet. Foto: Torben Christensen
Vis mere

Ifølge ugebladet er det meningen, at dele af slottet skal åbnes for offentligheden. Men ikke sydfløjen, som prins Joachim og prinsesse Marie altså endnu råder over, og hvor man kan se flaget blive hejst, hver gang de indtager suiten.

Prins Joachim fik slottet i julegave i 1978, da han var blot ni år gammel. Den glade giver var lensgreve Hans Schack og hustru grevinde Karin, som aldrig selv havde fået børn, som kunne arve Schackenborg Slot.

Det blev dog varetaget af dronning Margrethe og prins Henrik, til den yngste søn kunne flytte ind i 1993 til en dermed tvungen karriere i landbruget.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Foto fra 1978 af en niårig prins Joachim med fru Shack (tv), prins Henrik og dronning Margrethe ved overdragelsen af Schackenborg Slot 27. december.
Foto fra 1978 af en niårig prins Joachim med fru Shack (tv), prins Henrik og dronning Margrethe ved overdragelsen af Schackenborg Slot 27. december. Foto: Willy Lund
Vis mere

Scackenborg Slot i Møgeltønder.
Scackenborg Slot i Møgeltønder. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Slottet var dog i en sørgelig stand, men da prinsen giftede sig med Alexandra i 1995, fik de af det danske folk en istandsættelse til godt 13 millioner kroner i bryllupsgave. Dermed slap prinsen for dén økonomiske byrde.

Til gengæld måtte han optage store lån i slottet, da parret blev skilt, og ægtepagten tvang ham til at købe en standmæssig villa til Alexandra for cirka 7 millioner kroner – plus det løse til samlet set 15 millioner kroner.

Ved salget af Schackenborg Slot i 2014 havde prinsen oparbejdet en gæld på i alt 42 millioner kroner - lånt i slottet.

Den fik han dog hjælp til at betale af nogle af landets rigeste familier og venner af prinsen - herunder Danfoss-, Lego- og Ecco-familierne - som indskød 100 millioner kroner i en ny fond, som både skulle overtage og stå for driften af Schackenborg.

Det betød, at der blev råd til prins Joachim og prinsesse Maries nuværende luksuspalæ i Klampenborg på 344 kvadratmeter, som de betalte 34,5 millioner kroner for.

Den royale familie fotograferet foran deres tidligere hjem på Emiliekildevej i Klampenborg i forbindelse med prins Henriks første skoledag, 14. august 2015.
Den royale familie fotograferet foran deres tidligere hjem på Emiliekildevej i Klampenborg i forbindelse med prins Henriks første skoledag, 14. august 2015. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere