For TV2s udlandskorrespondent Rasmus Tantholdt har det haft stor betydning, at han ligesom i søndagens afsnit af ’Borgen’ blev tvunget til at skrive et afskedsbrev.
- Det var betingelsen fra forsvarets side, da jeg i 2007 - som den første journalist - fik lov til at besøge de udsendte danske soldater i den yderste frontlinje i Helmand-provinsen. Det har betydet mere for mig, end man skulle tro, at være tvunget til at gøre sig tanker om dét, man gør, og om det er værd at udsætte sig selv og sine omgivelser for det, siger Rasmus Tantholdt og fortsætter: - Jeg tænker tit på det brev, for det er en slags vidnesbyrd om, hvad og hvem der betyder noget for dig i dit liv. Det er en meget sund øvelse, også for de danske soldater, at gøre sig bevidst om, hvorvidt det er det værd, og at dine pårørende kan miste dig, fortæller Rasmus Tantholdt, der ikke har tal på, hvor mange gange han har været udsendt til krigszoner.Aldrig vise døde soldater
-Vi var der for at vise, at det var blodig alvor, og det var første gang, jeg oplevede at være i ildkamp. De danske soldater, vi fulgte, kom i voldsom ildkamp med Taleban, og vi fik billeder af danske soldater, der skød på Taleban og jublede, når de ramte. Vi blev en smule bekymrede, da vi fik at vide, at Taleban havde omringet os, men soldaterne var meget professionelle til deres arbejde, og vi følte os i trygge hænder. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg kom hjem igen.Han er til gengæld i tvivl om, hvorvidt han som ’Borgen’s Katrine ville prøve at få fat i et afskedsbrev. - Jeg ville nok overveje det, hvis en pårørende udleverede et afskedsbrev til mig. Generelt set har han frie hænder, når han har været på missioner med forsvaret. - Men der findes uskrevne etiske regler, og vi ville aldrig vise danske soldater, der er ved at dø, både af hensyn til soldaten og til hans pårørende. På TV2 har vi den regel, at hvis vi er i tvivl, så lader vi være. Det gjorde vi f.eks., da somaliske pirater tilbød os et interview med de to danske sømænd, der stadig sidder tilbageholdt, for vi var overbevist om, at det ville gavne andre end gidslerne.
