- Jeg tænkte, at det bliver fantastisk. Nu skal jeg ud at møde friheden, siger Anni Fønsby om de fantasier, der fløj igennem hovedet på hende under det lange ophold i Odense Arrest.
Brændstoffet til selvopholdelsen var genforeningen med datteren Isabel og Annis store kærlighed Erik Damgaard. En drøm der brast, da Anni Fønsby få dage efter sin varetægtsfængsling fik serveret en iskold skilsmissebegæring fra Erik.
- Det er fair nok. Han vurderede, at han ikke kunne klare det her. Men det mindste, han kunne gøre, var, at vente til jeg var kommet ud, så vi kunne ordne det som voksne mennesker, siger Anni i et tungt suk.
Vi sidder i parrets tidligere elskovsrede, stutteriet, hvor Erik Damgaard hurtigt indlogerede sin nye veninde, imens Anni sad i ensomhed bag tremmer.
Sengen nåede ikke at blive kold
- Min seng nåede ikke at blive kold, før der lå en, jeg kendte, i den. Det lavede dybe ar på min sjæl og i mit hjerte, siger Anni, der langsomt prøver at samle skårene ovenpå sit livs største chok. Hun går til samtaler hos en terapeut, får healing og hjælp gennem clairvoyance.
- Jeg er åben for alt, bare det kan gøre, at jeg får det bedre inde i mig selv, siger Anni, der kæmper med sit indre og ydre kaos. Lette sindsstemninger bliver afløst af tungsind, og latter slår hurtigt over i gråd.
Chok på chok
- Det har været det ene chok efter det andet, og når man ikke mentalt er på toppen, skal der ikke ret meget til. Og jeg er helt nede. Jeg har ikke en dag, hvor jeg kan sige puha, det her var en stille og rolig dag, for der er hele tiden kaos.
Anni har hentet styrke og næring hos sine venner. De skrev flittigt, da hun sad i arresten og drømte om friheden.
Men hvad med Erik? Ham der skulle have været hendes ven i med- og modgang?
- Man kan jo ikke stoppe med at elske et menneske på 60 dage, men det, han har budt mig, har lavet nogle ar på min sjæl og i mit hjerte. Og jeg har været meget i tvivl om, om han virkelig har elsket mig, for jeg kan ikke forstå, at man kan behandle et andet menneske sådan, siger Anni usentimentalt og nærmest afklaret. Har sorgen banet vejen for vreden? Drømmer Anni om hævn?
Hævn hjælper ikke
- Jeg har det sådan, at jeg får ikke noget ud af at få hævn. Jeg tænker på det som karmaloven, for behandler du folk dårligt, så indhenter det dig en dag. Nu vil jeg bare gerne samle mine tanker og finde en løsning på, hvordan jeg kommer videre.
