Det er sgu sådan, jeg lever. Sådan er jeg. Det er der ingen grund til at lægge skjul på.
Johnny Madsens øjne holder blikket. Der er ingen trods i det. Til gengæld er der varme og masser af passion i armbevægelserne og glød i stemmen.
Som han sidder dér, ligner han mere en maler end en rockmusiker. Med sin veltjente trøje med malerpletter og det viltre, fedtede hår.
Madsen mener ikke, han blotter sig i den nyligt udgivne bog ’Nattegn’, en biografi af Pia Elers, der giver et sjældent ærligt blik ind i en kunstners liv. Her er både dybden og højden af Madsens liv. For fuld tryk - på godt og ondt.
LÆS OGSÅ:
Fra skoledreng i The Popboys til anerkendt musiker og maler. Og alt derimellem.
Bilulykken, der nær tog livet af ham, skilsmissen og den efterfølgende bundtur, turene til Roskilde, New York, Paris og Berlin. I dyre suiter og små værtshuse og luderbarer. Fra stiløvelser på papir til 100.000 kroners malerier. Familieliv, Dalton-brødre og golf.
- Jeg synes egentlig ikke, jeg blotter mig. For mig er det jo normalt at leve sådan. Men lad os tale om det, siger Johnny Madsen, der har godkendt hvert et ord i bogen.
Friheden på landevejen
Hvor mange gange har du været dine koner utro?
- Årh, det ved jeg ikke. Dejligt mange gange. Det er en del af det at være på landevejen. Dér ligger friheden, og dér kan man ikke have konerne med. Det har vi prøvet, fordi de gerne ville være en flue på væggen. Men det duer ikke. Så går alting i stå. Det hører med til livet på landevejen.
Du lægger heller ikke skjul på, at du var på luderbar i Berlin med Daltonbrødrene Lars Lilholt og Allan Olsen...
- Ja, fremragende aften...
Men ikke særlig politisk korrekt at indrømme?
- Nåh! Ja, ja, er det ikke? Jeg kan ikke huske, om vi bollede med nogen den aften. Så fulde var vi.
Johnny Madsen griner højt. Måske fordi han ikke bryder sig om at parere et spørgsmål. Han ser en lille smule flov ud.
Du var venstreorienteret som ung. Hvordan betegner du dig selv i dag?
- Ja, jeg var venstreorienteret før, det var dér, hele kulturen lå, og det var man dengang, hvis man var dér, hvor jeg var. Nogle af mine bedste venner er stadig venstreorienterede. Men jeg er fløjtende ligeglad med, om folk ligger til højre eller venstre. Selv er jeg erklæret anarkist. Jeg kan kun støtte min næste.
Det vil sige, at du skal opføre dig ordentligt over for dem, du møder, så vil de opføre sig ordentligt over for dem, de møder, og til sidst går det hele vejen rundt, og så får vi en bedre verden. Jeg ved godt, at det lyder naivt, men sådan må det være.
Du har tjent millioner på din musik og dine malerier i de senere år. Gør det livet lettere?
- Jeg ved nu ikke, hvor meget der er tilbage, når skatten har været der. Jeg har prøvet at være både rig og fattig, og jeg er ikke sikker på, der er så stor forskel. Jeg kan købe en dyr vin, og visse ting er blevet nemmere, men ikke selve livet. Det bliver det, når jeg udvikler mig fra ét trin til et andet. Når jeg lærer noget nyt. Når noget lykkes.
Plads til at ryge
Til gengæld kan du bo i luksussuiter, når du er ude, og du gør det?
- Ja, for så er der plads. Plads til at ryge. Plads til at gøre hvad man vil.
Luksussuiter er umiddelbart ikke det, man forbinder med dit image?
- Mit image er ikke noget, jeg selv har lavet. Det er sådan, jeg er, men jeg er jo så heldig, at moden rammer mig en gang imellem. Når det er moderne at have huller i bukserne., så er jeg pludselig trendy. Nogle tror, at jeg bevidst går efter at ligne én, der ikke har nogen penge, men sådan har jeg sgu altid set ud. Det er sådan, jeg er. Jeg har et tøjbudget på 75 kroner om året, smiler Madsen,
- Det hører også med til tilværelsen at fejle - og at synde. Men selvfølgelig også at man har styr på nogle ting.
Én af de ting, Madsen har styr på, er faderskabet til sit eneste barn, sønnen Rasmus, 31. Men Rasmus kunne have haft en storesøster i dag:
Datteren døde
- Det er en meget underlig skæbneting. Margit (Madsens første kone gennem 32 år, red.) og jeg fik en datter på nøjagtig samme dato, som denne her bog og min nye plade udkommer. Vores datter døde ulykkeligvis efter tre måneder. Det var en stor sorg for os. Men så fik vi Rasmus året efter...
Johnny Madsen stopper et øjeblik, før han fortsætter:
- Ja, og Rasmus har så altid været omgivet af det, han skal. Stor kærlighed. Det skal de have. Børn. Masser af kærlighed, siger Johnny Madsen med eftertryk og tilføjer, at grunden til, at sønnen i dag er med på Johnnys nye album og en del af faderens band, er ikke, at han er Madsens søn.
- De er sgu så meget bedre, end vi andre var dengang, siger senior med stolthed i stemmen.
Helt ned i skidtet
- Da du blev skilt, gik du helt ned i druk, skidt og dovenskab i nogle måneder. Var du bange for at dø?
- Nej. Jeg var rigtigt nok helt nede, og det var en hård tid. Nok dér jeg har levet mest anarkistisk. Men jeg vidste hele tiden, at jeg ville komme op igen. Helbreddet kan sagtens klare at drikke et par måneder eller tre. For mig var det nødvendigt at give mig helt hen til fordærvet. For det var det, og sådan skulle det være. Ikke nåle i ørerne, massage eller dybe psykologiske samtaler.
Hvorfor er det nødvendigt at komme helt ned på bunden?
- Hvis du kommer helt ned og rør bunden, så kan du sætte af igen. Det kan du ikke, hvis du kun er halvvejs nede. Og det afsæt er vigtigt. Det er en voldsom ting at blive forladt. Efter 32 år. Så kommer det hele op. Hvad er der egentlig sket i folks barndom. Er de blevet forladt? Man synes, man står helt alene. Men så gradvis kommer man op igen. Jeg gjorde...
Grib øjeblikket!
Der går en sky over Madsens himmel et nanosekund. Så smiler han igen med øjnene:
- Livet er også kaotisk, men vi bliver stærkere indefra, jo mere vi lærer og ser verden, og finder ud af, hvor kort et øjeblik vi er her. Det er derfor, vi skal gribe øjeblikket, for fa’en! Pludselig er det her ikke mere. Så vi kan godt droppe den store tilrettelæggelse af vores liv. Dødelighedsprocenten er trods alt 100 i Danmark.
Bogen ’Nattegn’ (People’s Press) udkom i går. Det samme gælder Madsens nye album ’Le New York’ (Rec Art).
