Cal Culver fortæller om affæren i et interview, der blev foretaget før hans død i 1987 og som nu bliver udgivet i bogen "Hollywood Babylon Strikes Again".
Culver, som døde af en AIDS-relateret sygdom, påstår at han mødte Reeve i midten af 1970'erne, da de begge var til audition til en rolle på Broadway.
- Christopher var en god elsker, og jeg tror, jeg befriede ham seksuelt. Jeg tror ikke, han var bøsse, men han var villig til at prøve alting en gang. Han var nysgerrig, fortæller Cal Culver.
Superman-stjernen var Cal Culvers drømmefyr, fremgår det af bogen, og han hævder at affæren varede i to måneders tid indtil Reeve opdagede, at Culver lavede bøsseporno under navnet Casey Donovan.
Nyheden om at Christopher Reeves homoeskapader kommer nok som lidt af en overraskelse for de mange fans, der gennem tiden har beundret hans præstation i det stramtsiddende blå-røde kostume i rollen som Superman.
Christopher Reeve var i 12 år gift med sin kone, Dana, med hvem han havde sønnen William, og han havde desuden to andre børn, Matthew og Alexandra fra tidligere heteroseksuelle forhold.
Selvom Reeves mest er kendt for macho-rollen som superman, har han også været med i filmen "Deathtrap" fra 1982, hvor han kyssede sin mandlige medskuespiller, Michael Caine.
Reeves døde i 2004 af en hjertefejl. På det tidspunkt havde han siddet næsten ti år i kørestol, lam fra skuldrende og nedefter som følge af et rideuheld i 1995.






















