Det er ekstremt vigtigt, at man plejer sig selv. Ligner man en million udenpå, har man det også godt indeni, og med sit stressende liv, der byder på op- og nedture, er det vigtigt, at jeg er i topform.
Medierne har dog været mest fokuseret på mine store bryster og læber.
Som teenager var jeg enormt utilfreds med mine brysters form.
Jeg var så hæmmet, at jeg ikke ville have lyset tændt, når jeg var sammen med min kæreste. Så jeg fik mine bryster lavet, da jeg var omkring 18 år.
Også mine øjne havde jeg store problemer med. Hele min barndom var jeg ked af, at jeg altid så trist ud på billeder, uanset hvor glad jeg var. Jeg havde så meget hud på øjenlågene, at jeg hele tiden skulle spærre dem op.
Det endte med, at sygeforsikringen betalt for en øjen-operation, der også fjernede det sørgmodige look.
Næste projekt var min underlæbe, der altid har været fire gange større end min overlæbe. Det så forkert ud, og efter megen overvejelse valgte jeg at få min overlæbe gjort større. Jeg har aldrig fortrudt mine skønhedsoperatitoner.
Efterhånden er det ti år siden, jeg sidst har fået lavet noget. Men når jeg bliver 50 år, vil jeg nok få en ansigtsløftning - hvorfor ikk'? Folk skal gøre, hvad de har lyst til.
Jeg synes, det er grimt at være fordømmende over for folk, der får lavet skønhedsoperationer. Det er totalt latterligt, som der har været fokus på mit udseende - og pinligt, at folk ikke har andet at gå op i.
De skulle hellere prøve at sætte sig i andres sted og tænke, at det må virkelig være et problem for vedkommende, hvis en person tager en så drastisk beslutning at lægge sig under kniven.
Hvis folk ikke forstår det, viser det mere om dem. Jeg har haft mine gode grunde til at blive opereret.
I dag er jeg ikke hæmmet mere - og det er befriende at kunne stå ved sig selv.
LÆS ANNIs NYE KLUMME I B.T. SØNDAG ELLER KØB E-AVISEN HER
