____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han smeltede pigehjerter over hele verden, når han tonede frem på tv-skærmene som Brandon Walsh i kultserien 'Beverly Hills 90210' i 1990'erne. Og han gør det stadig, hver gang serien bliver genudsendt. 

Men selvom hans popularitet var stor, var alt ikke lige godt for skuespilleren Jason Priestley. Til sidst begyndte den massive opmærksomhed omkring ham at gå ud over hans helbred. Det skriver theguardian

- Når jeg ser tilbage, er jeg faktisk overrasket over, at jeg overlevede. Det var hårdt at være en ung mand i LA. Jeg overvejede aldrig, at det var en mulighed at blive så kendt. Ingen forventer det. Du er en idiot, hvis du forventer det, siger den i dag 44-årige Jason Priestley til det engelske medie.

Priestley valgte at forlade serien i 1998, da karakteren Brandon Wlash flytter fra Beverly Hills til Washington, D.C.

Se hvordan det gik dem: Beverly Hills 90'2012'- Det var et vanvittigt antiklimaks at forlade serien. Jeg havde en dårlig smag i munden. Det var den fjerde episode af den niende sæson. Jeg færdiggjorde en scene om morgenen - bogstaveligt talt sammen med den fyr, der skulle erstatte mig - og det var det. Jeg gav et kram til hele slænget, hentede mine ting i en kasse og kørte væk, fortæller han.

Skuespilleren fik ikke nogen afskedsfest eller noget som helst, da han forlod serien, som i perioder tiltrak mere end tyve millioner seere om ugen. 

- Der var ingen fest, ingenting. Det føltes som om, jeg havde spildt ni år af mit liv, siger Jason Priestley i interviewet.

Endelig: Kelly og Dylan sammen i virkeligheden (måske)

 Men selvom han havde det svært med den store berømmelse og opmærksom, der fulgte med 'Beverly Hills 90210', tror han alligevel, at nutidens unge Hollywood-stjerner har det langt værre.- Verden er meget farligere for unge, berømte mennesker nu. Man kan sagtens forstå, hvorfor så mange af dem har livvagter. Jeg er 44 år, lykkeligt gift og har to skønne børn. Gudskelov for, at det ikke er mit problem, siger skuespilleren, der i 2005 giftede sig med sminkøren Naomi Lowde.

Jason Priestley var den eneste, som fik en Golden Globe-nomination for sin rolle i serien.