Realitystjernen Janni Ree og radioværten Ditte Okman har lovet, at ikke meget bliver efterladt til fantasien, når deres nye blog 2Girls går i luften fredag. Og at dømme ud fra en video-teaser for bloggen, som Se og Hør har set, er der tilsyneladende noget om snakken.

I klippet taler de to kvinder med Jannis mand, mangemilliardæren Karsten Ree, om afføring. Om samtalen er under bæltestedet skal vi ikke gøre os til dommere over, men det er svært at fornægte underholdningsværdien:

»Vi tager begge magnesia om aftenen for at komme af med det (afføring, red.). Men det synes Janni så ikke er nok, så hun putter flydende sæbe op,« siger Karsten Ree i klippet.

Det får Ditte Okman til at bryde ud i en høj latter.

»Op i numsehullet?,« nærmest skriger hun.

Det bekræfter Janni Ree, at hun skam har gjort på gemalen, hvorefter Karsten Ree tilføjer, at det altså ikke lige var ham.

Arkivfoto: Janni og Karsten Ree går nye veje for at komme af med afføringen i en fart.
Arkivfoto: Janni og Karsten Ree går nye veje for at komme af med afføringen i en fart. Foto: Simon Læssøe
Vis mere

Janni Ree fortæller til Se og Hør, at hun også benytter sig af magnesia, så hun kan forrette sin nødtørft i en fart, når hun har travlt.

Hun og Ditte Okman mødte hinanden ved en tilfældighed til en filmpremiere for ti år siden, hvorefter et venskab mellem dem begyndte at spirre. Nu har de også slået pjalterne sammen rent professionelt med bloggen 2Girls. Målet er at underholde, og ifølge de to kvinder kommer den til at handle om alt, der vedrører kvinder. Også det kvinder normalt holder hemmeligt.

Du kan se video-klippet, hvor Janni og Karsten Ree taler om sæbetricket her.