Janni Spies havde gerne været retssagen mod Christian Kjær foruden. Men Janni kæmper for noget større end pengene, siger hun i dette interview

Smilet bor stadig i de brune øjne, og den boblende latter er ikke svær at lokke frem. Heller ikke selvom hun om ni dage står midt i en af de måske sværeste situationer i sit liv. Står ansigt til ansigt med sin eksmand i Østre Landsret, København. I en strid om 135,6 mio. kr. plus renter.

- Det er altså min mand, jeg skal sidde overfor, og en masse følelser er på spil. Men jeg vælger ikke at se det som noget grufuldt, men som noget jeg er nødt til, siger Janni Spies ligeud.

To et halvt år er det siden, den nu 50-årige Janni Spies besluttede at stævne sin eksmand Christian Kjær for et - dengang - ukendt millionbeløb. Og den spektakulære sag har siden fyldt sit i medierne. Med god grund.

For dels taler vi om et svimlende beløb. Dels taler vi om et tidligere ægtepar, der i kraft af deres respektive formuer og personlige historier var som skåret ud af et ægte eventyr. Og nu var eventyret smuldret, som med en tryllestav forvandlet til et mareridt.

- Hun har lige så mange penge, som jeg har. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, hun gerne vil opnå, har 68-årige Christian Kjær igen og igen fremført i pressen, hvor hans version af sagen har stået alene.

Min version

For Janni Spies har været tavs. Siger at hun ikke har kunnet forstå ham. Ikke kunnet forstå, at sagen ikke kunne holdes inden for familien. At hele Danmark skulle blandes ind i den. Sådan har hun haft det indtil nu, hvor nok er nok, og hun har valgt at tage bladet fra munden. Fortælle sin version og få os til at forstå, at det her ikke handler om 135 mio. kr. i husholdningspenge, som hendes eksmand har udlagt det. Men om noget, der for hende er større end penge. Menneskelige værdier og tillid.

- Hvis historien skal frem, skal det være den rigtige historie. Og det føler jeg jo, at den her er. Det er derfor, jeg har anlagt sag. Jeg ville aldrig bede om at få husholdningspenge tilbage. Aldrig. Det har intet at gøre med, at jeg vil have Christians penge. Det er mine egne penge, vi taler om. Vi taler om nogle mellemværender, nogle økonomiske transaktioner med mine midler. Dem har jeg brug for at få svar på. Og det har ikke været muligt at få svar fra Christian, og så må man gå via retssystemet.

Efter aftale med sine advokater kan hun ikke udtale sig om konkrete elementer i sagen, men BT erfarer fra øvrige kilder, at der bl.a. er tale om, at Janni Spies i en årrække ikke har fået del i skattebesparelser, som parret opnåede ved såkaldt ’fællesbeskatning’, og om hendes opførelse af en personalebolig på Christian Kjærs enorme landsted Sandbjerggaard samt gennemgribende restaurering af hovedejendommen, to konkrete ting som har forøget hans ejendomsværdi med 15 mio. kr.

   

Svimlende sum

Den slags er der flere af. ’Opdagelser’ hun først har gjort længe efter skilsmissen.

- Samlet taler vi om over 135 mio. kr. Det er rigtig mange penge. Vi taler om svimlende mange penge. Men det er ikke pengene. Det er principperne. Og det er vigtigt at høre en sag fra begge sider, når der er så stor forskel på, hvad de to parter mener, den handler om, siger hun om beslutningen om at fortælle sin version nu, hvor sagen er så tæt på at tage sin begyndelse i Østre Landsret.

Og fordi der helt exceptionelt bliver tale om en åben retssag, vil mange detaljer alligevel rulle i pressen fra 9. april og de tre efterfølgende dage, den er berammet til.

Men det er langtfra en ønskelig situation, hun befinder sig i.

Kunne ikke få ham i tale

- Jeg har fra starten håbet og troet på, at Christian og jeg kunne finde ud af det her sammen og løse det, inden det kom til en retssag. Jeg har forsøgt flere gange at foreslå, at vi satte os ned og talte det igennem. Men det har ikke været muligt at få ham i tale, forklarer hun om det drastiske skridt at trække ham i retten.

Nu nærmer sagen sig. Det, der uden tvivl bliver en af årets mest omtalte retssager, og som vil trække store overskrifter. På tv, i aviser, på nettet.

Netop derfor har Janni Spies ikke alene skullet forberede sig selv mentalt, men også forberede børnene Michala på 23 og Christopher på 15, som hun har sammen med Christian Kjær. Og hun lægger ikke skjul på, at de sidste år efter skilsmissen på mange måder har været hårde at komme igennem og har krævet sin kvinde. Og mor.

   

Hårdt for os alle sammen

- Jeg tror, at alle børn ville ønske, at far og mor blev sammen. Nu var det ikke muligt, og vi blev skilt, og oven i det er så kommet nogle uoverensstemmelser rent økonomisk. Og det tror jeg bestemt ikke, at vi er de eneste, der oplever, måske bare ikke i samme målestok, siger hun med et smil og ved godt, at pengene og opmærksomheden omkring deres skilsmisse og nu retssag ikke helt lader sig sammenligne med den almindelige dansker.

- Men uanset hvad, er det ikke sjovt for børnene. Christopher var kun 11, da vi flyttede fra hinanden. Det er en svær alder, og det har været hårdt for ham, men også for Michala. Det er hårdt for os alle sammen. Og jeg tror helt klart, at mine børn ville ønske, at det ikke var sådan. Men jeg synes, at de har forstået, at det her, der skal ske nu, ikke har noget med dem at gøre, at det er en sag mellem deres mor og deres far.

- Selvfølgelig har jeg gjort mig rigtig mange overvejelser, inden jeg stævnede Christian. Det tror jeg, er noget meget kvindeligt at tænke hvert et skridt igennem. Spørge sig selv, om det er det værd. Men det er det, hvis jeg ikke skal miste mig selv, siger Janni og smiler med hele ansigtet på spørgsmålet, om hun i bund og grund ikke bare er jaloux på sin eksmand og hans nye liv.

Søger svar

- Nej! Jeg har jo haft 20 år med Christian, har fået to pragtfulde børn. Og jeg har elsket ham og haft tillid til ham. Og så er den ikke længere. Alle de efterfølgende følelser, dem holder jeg for mig selv. Men for mig har det altid handlet om, at jeg skulle bevare Janni, bevare mig med de værdier, jeg står for. Og det sagen handler om, har været langt ud over min forståelse, min selvrespekt og de værdier, jeg står for. Det er derfor, jeg søger klarhed over, hvorvidt det, der er foregået, er i orden. Så for mig er det ikke et bittert opgør. Tværtimod føler jeg, at jeg er vokset. Bare det at turde være alene med sig selv, komme igennem den sorg, det jo er at blive skilt, det har været lærerigt.

- Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg kunne rigtig godt have været foruden den retssag, vi skal igennem. Også for mine børns skyld. Nu er det så op til landsretten at finde ud af, om det, der er foregået, er rimeligt eller ej.