I denne uge har hun toppet mest læste-listen på bt.dk, efter hun havde sex for rullende kamera. Nu viser hun sig frem igen. Det sker i en ny billedserie.

Engang var hun kendt som skøjteprinsessen. I dag er hun kendt som reality-deltageren, der fandt kærligheden og det vilde sexliv, i en TV3-villa i Tyrkiet.
 
Irina Babenko fra reality-programmet 'Fristet - hvor langt vil du gå?' har med sit sorte hår, sine forførende øjne og sin veldrejede krop fået masser af opmærksomhed dette efterår. I disse dage får hun måske mere opmærksomhed end nogensinde før.

Mandag aften røg artiklen 'Chokeret Irina: Det er jo ren porno' på bt.dk. Den fandt hurtigt vej til toppen af mest læste-listen, hvor den lå solidt placeret i flere dage. Og den medfølgende video, der kan ses under denne artikel, af hende og kæresten i aktion har sendt serverne på overarbejde.

- Det lyder godt. Men et eller andet sted er det overraskende, at folk er interesserede i reality-sex. Det er jo set før, siger hun.

Opmærksomheden glæder den 24-årige kvinde, selv om den ikke handler om hendes tid på isen, hvor hun for år tilbage var en af Danmarks bedste kunstskøjte-løbere. Alligevel er der elementer, der går igen.

- Jeg kan godt genkende noget af det. Dengang var der også mange små piger, der så op til mig og gerne ville være ligeså god og have de samme kjoler som jeg. I dag er det jo mest mit udseende, men der er også kommet nogle lidt negavtive ting (som kommentarer på nettet, red.). Det kan godt være svært som reality-stjerne at være et forbillede, siger Irina Babenko. 

Festen stopper ikke ved drama og tv-sex i lange baner. Nu har den 24-årige kvinde ladet kludene falde for drengerøvsmagasinet M!s hjemmeside, mmm.dk. I en dugfrisk billedserie, der netop er blevet offentliggjort, kan man se hende folde sig ud i sexet undertøj.

- Jeg er meget forsigtig med, hvad jeg kaster mig ud i på billeder. Folk skal gerne se lidt bort fra, at jeg har haft sex på tv. De skal se dem som nogle smagfulde billeder, siger hun.

Hun afviser, at lave nøgenbilleder på nuværende tidspunkt og tvivler på, at hun vil gøre det - 'selv om det også kan gøres meget tasteful'.

Irina, nu har du haft sex på tv, svaret på personlige spørgsmål i tabloidpressen og smidt tøjet for M!. Hvad bliver det næste?

- Hahaha, jeg har ikke planer om at fortsætte som glamour-model, men jeg vil helt sikkert gerne lave mere tv. Det er rigtig sjovt, siger Irina Babenko.

Se de nye billeder af Irina øverst i denne artikel. Se ALLE billederne af hende på mmm.dk. Herunder har vi samlet en række videoer med hende og kæresten Kasper. Billederne kan være stødende.