Den danske skuespillerinde lavede grundig research inden optagelserne til "Dicte".

Amerikanerne har endnu kun set første sæson af TV 2-krimiserien "Dicte", hvor vi følger hovedperosnen af samme navn, når hun opklarer mord i Aarhus. Amerikanerne har ventet to år, på at anden sæson bliver sendt. Men nu sker det endelig i løbet af sommeren.

LÆS OGSÅ: Verdenskendt rocksanger kollapser på scenen

Iben Hjejle tror selv, den internationale succes skyldes et særlig mix af en lille smule parforholdsdrama og den klassiske krimihistorie. Noget af successen må nødvendigvis også tilskrives hende selv, og hun er heller ikke kommet sovende til det, men forberedte sig grundigt inden rollen:

»Jeg snakkede med en dame, der var vokset op i Jehovas vidner og blev ekskluderet, fordi hun ville skilles. Hun blev smidt ud af Jehovas vidner og måtte ikke se sine børn i mange år. Så jeg spurgte hende, hvordan det var. Derudover fulgte jeg også en kriminaljournalist et par dage, som på daværende tidspunkt faktisk var ved at dække den forfærdelige Breivik-sag. Hun var i retssalen og talte med alle de efterladte forældre. Det var virkelig spændende at se, hvordan en kriminaljournalist arbejdede,« fortæller Iben Hjejle til Female First.

LÆS OGSÅ: Oh Land flytter hjem

Det er ikke kun tv-serien Dicte, der har haft succes udenfor landets grænser. Danske tv-serier går en sejrsgang gennem USA og England, hvor serier som ”Borgen” og "Forbrydelsen" er nogle af de største successer:

»Måske er det nye interessante forfattere, der spirer i Danmark. Vi har jo gjort det før (Skabt interesse i udlandet, red.) med dogmefilmene, og nu sker det igen med krimigenren. Måske er det fordi det er så mørkt i Danmark, med syv måneders bælgmørke… Det får dig i Gotham-humør,« siger Iben Hjejle.

KONKURRENCE: Vind biletter til Grøn Koncert

Herhjemme er første og anden sæson af "Dicte" blevet sendt på TV 2, og de mange fans er blevet lovet endnu en sæson som også bliver den sidste.

Denne artikel blev oprindeligt bragt hos HER&NU