Engang var han en lille rod, der elskede at drille folk omkring sig i serien 'Venner'. I dag er Ross Geller og og hans lesbiske ekskones søn, Ben, imidlertid blevet voksen, men skuespillet har han aldrig lagt på hylden.

Derfor vil flere måske have set genkendt den unge skuespiller i andre serier, hvor han har spillet side om side med sin tvilling.

Skuespilleren bag Ben er nemlig Cole Sprouse, og han har haft roller i Disneys hit-serier 'Zack og Codys søde hotelliv' og 'Hannah Montana' sammen med sin bror, Dylan Sprouse.

Hans seneste rolle var i filmen 'Cry of Fear' fra 2015.

Det meste af teenage-alderen er dog gået med at studere arkæologi på New York University, hvorfra den nu 23-årige unge amerikaner dimitterede i fjor.

Dertil arbejder han på nuværende tidspunkt også som model og fotograf.

En del af hans arbejde kan ses på hans Twitter-profil, ligesom han også er manden bag den underholdende Intagram-profil Camera duels, der indeholder vittige tekster og billeder af folk, som tager billeder af ham.