Hun fyldte 18 i fredags.

Fredag fyldte den britiske skuespiller Kerry Ingram 18 år og er formelt trådt ind i de voksnes rækker.

Hun er kendt som datteren af en af nøglespillerne, der bejler til jerntronen, Stannis Baratheon, hvor hun er født med sygdommen 'greyscale,' en oftest dødelig sygdom, der efterlader patientens hud stivnet, revnet og med en overflade som sten. I fantasy-tv-serien Game of Thrones er halvdelen af prinsesse Shireens ansigt dækket af forstenet hud.

Læs også: Katrine ser en særlig slags porno, når hun er alene: 'Det er en lille smule skamfuldt'

Det er to år siden, at man sidst så noget til hende medvirke i HBO-serien, og i mellemtiden er den unge skuespiller officielt trådt ind i de voksnes rækker. Professionelt er hun vendt tilbage til de skrå brædder, hvor hun øver til børnemusicallen 'Animalphabet,' hvor hun spiller en rolle, der hedder 'Metro-the-gnome.'

På den britiske skuespillerindes Instagram-konto kan man følge med i livet både som ung skuespiller, men også som almindelig teenager. For to uger siden kunne man for eksempel se, at Kerry Ingram havde bestået køreprøven.

Udover sin medvirken i Game of Thrones har Kerry Ingram også haft barneroller i Robin Hood-filmen fra 2010 og musicalfilmen Les Misérable fra 2012. Til sommer bliver hun aktuel med en rolle i Netflix's kommende hesteserie 'Free Rein,' der har streaming-premiere 23. juni 2017.

Nedenfor kan du se en række nyere instagram-billeder af den britiske skuespiller.