Sønnen Xander har allerede været ude og forsvare sin moders nye album, som har fået hårde ord med på vejen af anmelderne. Og Anne Linnet selv tror på sit nye album.

- Han behøver ikke tage mig i forsvar, sagde Anne Linnet med et stort smil, da hun hørte, at Xander havde forsvaret hendes nye album. Hun var fredag aften i Vild med dans-studiet for at synge. Hendes nye album, 'Kalder længsel', er blevet kaldt både håbløst, småpinligt og akavet. Men det er ikke noget, Anne Linnet tager så tungt. Hun har prøvet det før.



- 'Maquis de Sade' blev jo heller ikke taget godt imod, sagde Anne Linnet om dengang, hun var en del af bandet, der i dag anses for at være en stor succes.

Følger med tiden
For Anne Linnet, der sideløbende med den nye albumudgivelse passer sin dommertjans i X Factor, følger hendes nye album blot med tiden. For der er ingen grund til at sove i en 'Youtube-verden', som hun siger det.



- Mit album er nyt, det ser fremad og det er elektronisk. Men jeg synes også stadig, det har mit personlige touch, siger Anne Linnet, der er optimistisk på sit albums vegne.

- Det skal nok klare sig!

Anne Linnet var fredag i Vild med dans-studiet for at synge en sang fra albummet 'Kalder længsel'. Således dansede Louise Spellerberg, Mads Vad, Camilla Bendix og Michael Olesen til sangen 'Kysser som en drøm'.

vilde moves