... og de har været sammen siden. Se her et lille kig ind i Henrik Koefoeds helt unge år op til, at han blev berømt over night i filmen ’Rend mig i traditionerne’.

1. Tæt på at drukne

Her var jeg ved stranden i Kalvehave, hvor jeg er født og opvokset – mine forældre havde Hotel Færgegaarden, og billedet blev taget af nogle pensionærer, som boede på hotellet hvert år i 14 dage. Det var barber Olsen fra København, hans kone og deres hund. Jeg var sådan en lille efternøler i en børneflok på fire, og jeg hægtede mig på, hvor jeg kunne få lidt opmærksomhed. Det første dramatiske, jeg husker, var, da jeg faldt i vandet i havnen og var ved at drukne. Jeg kom kørende på mit løbehjul med min fars gamle hovmesterkasket på, som var alt for stor, og da den røg ned over øjnene på mig, brugte jeg den ene hånd for at rette den op, og røg direkte ud i vandet mellem to kuttere. Ingen hoppede ud efter mig, for hverken tilskuere eller fiskere kunne svømme. Jeg nåede at synke to-tre gange, indtil én fra bolværket fik fat i mig. Det var ganske voldsomt.

2. Tyggegummi og rå rejer

Mine forældre Paul og Grethe havde mange handelsrejsende som gæster på hotellet hele året – flest om sommeren, og der var altid lokale i krostuen. Kalvehave var en lille fiskerby med masser af småfiskere, der satte bundgarn og fangede ål. Rejer og gedder var der mange af om sommeren. Jeg fordrev tiden med at gå i skole og til klaver og gik rundt nede på havnen hos fiskerne, der bødede garn, mens jeg tyggede tyggegummi eller spiste rå rejer.

3. Kun måske egnet

Mine forældre syntes, vi skulle have taget nogle ordentlige billeder, og derfor blev den lokale fotograf tilkaldt. Hun kom til vores hjem med lamper og hele udstyret. Jeg gik ikke til fodbold som de andre, men havde et kamera, som jeg brugte til at tage billeder fra kampene og min storebror fremkaldte dem i mørkekammeret. Jeg gik på Kalvehave Centralskole, og der kunne nogle af lærerne, virkelig lange nogle huskekager af sted, eller i afmagt hive én i ørerne. Jeg blev faktisk slæbt ud i et øre i sjette-syvende klasse, hvor jeg begyndte at blive fræk og lave ballade. Når man gik i syvende, skulle man erklæres egnet til at gå i realen, eller også skulle man bare i ottende klasse. Jeg havde lavet så meget ballade og været så uvorn, at jeg kun var »måske egnet« til realen, og derfor skulle jeg til optagelsesprøve, som jeg bestod, for jeg kunne da godt lave de referatstile og matematikopgaver. Jeg havde nået en alder, hvor jeg ville prøve grænser af, vise lidt mere karakter, og at jeg godt turde, selvom det måske var min natur imod.

4. I drengegarden

Da jeg var otte, kom jeg med i Prins Jørgens Garde i Vordingborg, og det kom til at betyde meget for mig – og jeg slap for at gå til spejder og dans. På hotellet havde vi en skøn kogekone, der hed Helene, som mente, at jeg skulle i drengegarden, fordi det var sjovt, og de havde så flotte uniformer. Min far tog mig med til session, hvor jeg ville se, om jeg kunne få lov til at spille trommer, fordi jeg syntes det så fantastisk ud – men de fandt ud af, at jeg kunne noder, fordi jeg spillede klaver, og derfor kom jeg til at spille fløjte. Jeg lærte eksercits og at marchere og gå i mærkelige formationer og dreje til højre og til venstre ind og ud imellem de andre. Efter et par år avancerede jeg og kom i Musikkorpset, hvor jeg lærte at spille tenorhorn og lidt senere på trækbasun. Da jeg blev 16 i 1972, var jeg blevet for stor til at være i drengegarden og måtte stoppe.

5. En rodløs tid

Da jeg var 18, flyttede jeg hjemmefra og blev langhåret – og jeg havde her verdens længste hals. Jeg orkede ikke at gå i gymnasiet, fokuserede i stedet på at spille trækbasun og tog et år som arbejdsdreng. Først i musikforretningen Alfred Christensen i Rødovre, mens jeg boede hos min søster, der boede på et kollegium på Amager. Det fungerede ikke rigtigt at bo der, så jeg flyttede hjem til mor og far igen og fik et job på en lædervarefabrik i Vordingborg. Her tjente jeg mine egne penge fra november i 1972 til januar 1973, hvorefter jeg flyttede til min ældste søster i Aalborg, som var skolelærerinde. MIne forældre mente, det var godt, hvis hun holdt lidt øje med mig, så jeg ikke forsvandt ind i storbyens fristende jungle. Jeg ville være klassisk musiker, og gik til undervisning et år hos en lærer fra konservatoriet, i håb om at jeg kunne bestå en optagelsesprøve. Imens tjente jeg til dagen og vejen i et elektricitetsfirma, der hed Strøm & Hansen, hvor jeg var på lageret og som chaufførmedhjælper. Det var en helt anden verden deroppe – og jeg skulle vænne mig til det nordjyske.

6. I den syvende himmel

Det første billede fra medlemskartoteket i 1981 i Skuespillerforbundet - jeg havde sminket mine bumser over. Jeg var egentlig kommet på musikkonservatorium og gik der i to år, men da jeg skulle videre til hovedskolen, skulle jeg til optagelsesprøve igen, og i min umodne tilstand glemte jeg, at når jeg ikke havde timer på skemaet, skulle jeg tage hjem og øve mig. Jeg holdt hellere fri og hyggede mig med de andre i kantinen. Mit øvegen var ikke så udviklet, så jeg dumpede til optagelsesprøven til hovedskolen. Men jeg hørte, at de skulle bruge statister til forestillingen ’Anni Get Your Gun’ på Aalborg Teater, og der kunne man få 250 kr pr. aften. Helt vildt! Det var jeg rigtig glad for, selvom det viste sig – efter jeg havde været gennem audition – at jeg måtte nøjes med det halve, fordi jeg ikke var sangstuderende. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig på teatret med mange spændende mennesker, der også kom fra København. Jeg mødte Karen Lise Mynster – og hun ville gerne synge, og jeg kunne spille klaver, så vi optrådte sammen. Hun foreslog, vi læste dramatik sammen, og efter den første time med hende var jeg i den syvende himmel. Det var jeg rigtig glad for, og det betød, at jeg kom ind på Statens teaterskole i København. Jeg fik andre statistjob, og alting flaskede sig. Da jeg en aften i 1977 sad på værtshuset Klosterkroen med nogle andre, kom der pludselig en smuk, lyshåret pige ind, som gik hen til mig, kiggede på mig og kyssede mig på kinden, hvorefter hun gik ind i et andet lokale. Hvad var det for noget, tænkte jeg og fulgte efter hende. Hun hed Helle og var veninde med min tidligere kæreste, og hun havde altså udset sig mig. Hende er jeg stadig sammen med, og vi har to voksne børn og to børnebørn. Det blev til kærlighed ved første blik.

7. Troede de lavede fis med mig

Filmen ’Rend mig i traditionerne’ fra 1979 var det store samtaleemne dengang, og den gik et helt år i Palads biografen. Det var helt fantastisk for mig at være med i den film. Jeg gik jo stadig på teaterskolen, og da instruktøren ringede og tilbød mig rollen som David, sagde jeg: Jeg tror, du har fået forkert nummer, for jeg går kun på andet år. Jeg troede, de lavede fis eller forvekslede mig med Henrik BIrch. Men den var god nok, og jeg kom til prøvefilmning, og bagefter var der filmoptagelser i otte uger fra maj til juli. Det var helt sindssygt for mig at spille sammen med Axel Strøbye, Ebbe Rode og Ghita Nørby, for jeg var ikke engang tør bag ørerne. Filmen handler om en stakkels rigmandssøn, som bliver overladt til sig selv og har problemer med kærlighedslivet. Det var en fantastisk tid bortset fra, at manden, der instruerede, var lidt lunefuld og tilsyneladende ikke var særlig menneskekærlig.