Kendis-fænomenet Paris Hilton har den sidste måned luftet bikinien på alverdens lækre europæiske strande.

Og indtil for nyligt virkede det som om, at hotelarvingen stadig var single. Men dét billede er for alvor ved at ændre sig, efter der er dukket flere ret så intime billeder op af den 31-årige skønhed sammen med en mørkhåret mand.
 
De to turtelduer virkede til at have ret så svært ved at holde fingrene fra hinanden, da parret lå og solede sig på skønne Cavallo Island på Korsiko for nyligt.

Trods det at Paris Hilton ofte opdaterer om sit liv på Twitter, har hun endnu ikke nævnt noget om den mystiske mørkhårede mand, som ifølge Daily Mail blot hedder Frederick.

SE OGSÅ BILLEDERNE: Ultra-tynd Paris Hilton topløs i Malibu

Dog er det hvert fald første gang, at de er blevet set sammen, hvilket kunne få én til at tro, at de har mødt hinanden på ferien.

I flere måneder har rygterne ellers svirret om, at hotelarvingen var begyndt at date den hollandske DJ Afrojack - det har Paris Hilton selv pure afvist. Han havde blot hjulpet hende med noget musik, forklarede Paris Hilton.

Paris Hilton har siden den 22. juli besøgt flere europæiske bade- og feriebyer sammen med sin søster og en række veninder.