Den 26-årige Harry Potter-skuespiller Emma Watson var forståeligt nok utilfreds med, at man kunne se pikante billeder af hende på hjemmesiden Celebrity Jihad.

Derfor pudsede hun sine advokater på folkene bag hjemmesiden.

Det skriver amerikanske TMZ.

Billederne var privat af karakter. De blev taget af den britiske skuespillers stylist. Emma Watson var angiveligt iført en gennemsigtig top, og derfor kunne man se skuespillerens bryster og brystvorter.

Advokaterne havde Emma Watsons mandat til at gøre det klart overfor Celebrity Jihad, at de brød loven ved at bringe de private billeder, som skuespilleren uomtvisteligt havde alle rettighederne til.

Det virker til, at advokaterne opnåede den ønskede effekt. Og det endte med, at 'Hermione Granger' vandt kampen, da hjemmesiden fjernede billederne omgående.