For blot ti måneder siden blev Hans Lindberg og Jeanette Mackenhauer forældre til deres første barn og de drømmer allerede om flere.

Utilsigtet blev Berlin ved årsskiftet Hans Lindberg og fruen Jeanette Mackenhauers nye bopæl. Det blev den med kort varsel, da hans gamle klub Hamburger SV gik konkurs ved juletid sidste år.

Hurtigst muligt måtte han finde sig en ny klub, og det lykkedes heldigvis med et kvikt skifte til Füchse Berlin.

LÆS OGSÅ: Krøniken-stjerner scorer kassen på genudsendelser

Efter ni år i Hamborg blev familien således revet væk fra deres dejlige hus, gode venner og bekendte for at rykke videre til den tyske hovedstad.

I de første par måneder boede de på hotel, indtil de fandt et byhus på 160 kvadratmeter i en af Berlins forstæder. Og nu er de så ved at finde sig til rette i de nye ­omgivelser.

»Det har faktisk været lidt svært at omstille sig så hurtigt. Normalt har man jo lidt tid til at forberede en flytning/klubskifte - det havde vi overhovedet ikke i dette tilfælde,« siger 35-årige Hans Lindberg med kone og sønnen Aron foran Berlins berømte vartegn, Brandenburger Tor, hvor HER&NU møder dem.

LÆS OGSÅ:  Dot og Morten Messerschmidt Flytter sammen

For ti måneder siden blev parret forældre, og det har selvfølgelig skabt visse ændringer i livsførelsen.

»I dagtimerne er han et pragteksemplar, men om natten vågner han gerne ved tretiden. Måske fordi han tidligt begyndte at få tænder. Og den spontane flytning har nok også været medvirkende årsag til uroen,« mener de stolte forældre.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham om mistet medlem: Vi savner ham

»Det kan godt være, man kan blive lidt sur oven på babyskrål og søvnløse nætter, men når han så sætter i et smil i morgentimerne, er det hele bare glemt igen,« forsikrer parret, der ikke er skræmt af forældrerollen.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann: Jeg drives af historiefortælling

»Man tilsidesætter jo sine egne behov, men jeg troede faktisk, det var hårdere at være forældre til et lille barn,« siger Jeanette, der oplevede en nem fødsel af Aron: Den var overstået på kun en halv time, så de er ikke så bange for at tale om og planlægge en familieforøgelse.

»Vi ønsker os da også en lille pige,« siger parret.

Artiklen blev oprindeligt bragt i HER&NU.