Der blev både grædt stille og grinet meget i Ordrup Kirke, da skuespiller Hanne Borchsenius lørdag blev begravet fra den Nordsjællandske kirke.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der bliver sjovt i de himmelske gemakker, spåede præsten. Men han og vennerne kom også ind på skyggesiderne i skuespillerindens liv. I sidste uge tog kræften hende. Men længere inde det valgte den tidligere så kendte filmdiva selv at tage afsked rampelyset og flere i sin omgangskreds. Det fortalte både præsten og de venner, dder i går forsamlede sig i Ordrup Kirke for at sige den 76-årige Hanne Borchsenius et sidste farvel.


Begravelse af Hanne Borchsenius





Hun blev kendt for sine mere end 25 film- og endnu flere teater-roller. Men bag smilet som bl.a. Søs i Far til fire-film, var der også et til tider svært sind.

- Inde bag fornemmede man en lille sart pige, som skulle finde sin plads i livet. Hun levede sit liv snart i dur og snart i mol. Hun kunne skraldgrine af en dårlig vittighed, men hun kunne også lukke øjne og ører og trække dynen op over hovedet, når hun ville det. Hun var et komplekst menneske, men er det ikke netop komplekse mennesker, der sætter kulør på tilværelsen, spurgte Lars Sølling i sin prædiken.

Isolerede sig efter mandens død

Efter hendes mand Axel Strøbye døde i 2005 blev hun sværere at nå. Og i de sidste år valgte Hanne Borchsenius at isolere sig frivilligt.

Måske derfor - måske fordi dåbsattesterne var af ældre dato eller helt udløbet - var kun en lille skare af 'de gamle kendinge' mødt op lørdag. Olsen Bandens Morten Grunwald, skrappe Fru Olsen i form af Elin Reimer, frisøren Tage Frandsen og Poul Bundgaards enke Kirsten.

Også eksmanden, lægen Eddie Dahlin, mødte op. For selvom der ingen børn kom ud af hendes i alt fire ægteskaber gennem livet, så dannede hun tætte bånd med mange børn, fortalte han.

Hanne1

- Hun var glad for børn og bevægede mange børnesind. De kunne skabe en gensidig forståelse. Samtidig havde hun en veludviklet sans for humor, sagde Eddie Dahlin og fortalte om, hvordan hun valgte at gå en tur efter en ansigtsoperation, hvor de fleste havde holdt sig hjemme. I stedet nød hun det sygelige chok, hun gav en bekendt på vejen.

Og der var da også mere dur end mol i hans tale og også præsten Lars Søllings prædikenen, hvor han gættede sig til, hvad herren havde i tankerne, da han i 1936, for 76 år siden, satte Hanne Borchsenius i verden.

- Mon ikke han kluklo og tænkte, det bliver fornøjeligt! indledte Lars Sølling sin prædiken.

Kluklo og mere ende det, gjorde gæsterne også i kirken, da en ung mand ved navn David tog ordet. Han er søn af en veninde til Hanne Borchsenius, og er kommet i hendes hjem, siden han var fem.

- I Hanne havde jeg en allieret på den anden side i de voksnes verden. Noget så sjældent som en voksen fe, når jeg kom på besøg bag døren på Wernesvej, der engang var blå. En sjælden fantasifuld voksen. Jeg var en af dem, der blev møgforkælet af Hanne. Med endeløse Olsen Bande-film mørklagde vi stuen og lavede biograf for mig, min bror og mine venner, husker David i sin tale.

For nok nåede Hanne Borchsenius at være gift fire gange, men børn fik hun aldrig. Og derfor nød hun særligt, når hun kunne snyde andrevoksne eller autoriteter. Som når han fik en 10'er for en dårlig karakter, fordi det var virkelig flot, at han have fået så elendig en karakter. Eller når Hanne opvarmede et termometer ved en lampe for at overbevise hans forældre om, at hans bror ikke var rask nok til at blive sendt hjem, men hellere måtte blive hos hende.

- Det var som et andet hjem for mig. Som et blomsterbed. Både inde i hjemmet og og ude i haven i selve blomsterbedet. For det var sådan, at kunne man lide blomster, så kunne man blive gartner for Hanne. Vi børn blev taget seriøst af hende. Af og til lidt for seriøst. Som dengang hun skulle skrive om sine tv-vaner i B.T. eller Ekstra Bladet, men lod mig som 12-årig gør det, fortalte David.

For hendes livskraft var enorm, fortalte eksmanden, lægen Eddy Dahlin, da han som den første holdt tale i kirken.

- Hendes humor og livskraft fornægtede sig ikke. Selv på hendes sidste dage, når hun lå med lukkede øjnene, kunne hun med et kig til siden og et smil sige: Jeg er her stadig, sagde Eddy Dahlin.

Kun få måneder nåede Hanne Borchsenius at leve med sin diagnose. Kræft i bughulen. I de sidste juledage faldt hun i badet hjemme i villaen påWernersvej i Charlottenlund. Hun kom til lægen og fik at vide, at et ribben var brækket, men også at hun kun havde kort tid tilbage at leve i. Alligevel skulle hun blot bruge et par dage til at forlige sig med tanken. Og torsdag i sidste uge var hun her ikke mere.

Men som præsten Lars Sølling tilføjede til sidst:

- Med Hanne Borchsenius skal det nok blive sjovt i de himmelske gemakker. Hun var ret så fornøjelig.

Ude på den anden side af kirken havde Gud været ret beskeden med vejret, og i den småkolde forårsluft lagde familie og venner en sidste hånd på hendes kridhvide kiste med de hvide roser, inden rustvognen kørte mod Lyngby Parkkirkegård, hvor hun atter fik plads ved siden af sin Axel.