Skuespiller Allan Olsen fejrer 40 års skuespillerjubilæum med en rolle i musicalen 'Saturday Night Fever'. Her afslører han, at Kim Larsen har været hans rollemodel gennem de seneste mange år.

Med sin rolle i musicalen ’Saturday Night Fever’ slutter Allan Olsen på mere end en måde en cirkel i sit liv. Han fejrer sit 40 års skuespillerjubilæum med en rolle fra den ikoniske film, der havde premiere i 1977 -  bare fire måneder før Olsens gennembrudsrolle som Charly i ungdomsfilmen ’Mig og Charly’. BT bad den travle Olsen, der deler sin tid mellem misbrugsarbejde i Vestre Fængsel og skuespil, se tilbage på de 40 år - som blev defineret af mødet med Gasolin'.

En fyr vi kaldte Spacy tog den ud i det blå.

Sig eller syng linjen, og indtil flere generationer danskere vil nynne Kim Larsens titelmelodi til ’Midt om natten’ fra 1984. Spacy blev spillet af Allan Olsen, der dengang var på højden af sin karriere.

At han havde fået tilbudt netop den rolle, var langt fra tilfældigt. Fem år tidligere, efter sit gennembrud i filmen ’Mig og Charly’, var Olsen flyttet til Christianshavn med sin daværende kæreste. Han lærte hurtigt kvarterets daværende stjerner at kende.

Godt nok var Gasolin’ netop stoppet, men Franz, Wili, Søren og Kim hængte stadig ud i kvarteret, og Sofiekælderen var stadig Sofiekælderen.

Mødet med de fire skulle komme til at påvirke Olsen som menneske for resten af livet. På mange planer.

Vibrationerne fra Kim Larsen

»Jeg husker, første gang, jeg mødte Kim: ’Hvad fanden, der har vi stjernen. Fed film, Mig og Charly’,« siger Allan Olsen med sit karakteristiske grin, der ligner sig selv, som det så ud for 40 år siden.

BT møder ham på en café tæt på teatret, hvor han den kommende tid gør sig i rollen som ’John Travolta’s far i ’Saturday Night Fever’.

»Man kunne nærmest mærke vibrationerne i luften, når Kim var på Christianshavn. Man kunne mærke stemningen fra Sofiekælderen, når Franz stod for enden af baren med sin jakke, og Wili kom gående i sin skotskternede skjorte,’ siger han.

I dag kalder Allan Olsen Gasolin’ rollemodellerne, der kom til at forme hans liv i årene efter, og som i dag gør, at han har viet en stor del af sit liv til at arbejde med kriminelle med misbrugsproblemer. Selvfølgelig havde han sin arbejderbaggrund og retfærdighedssans med hjemme fra Værebroparken i Gladsaxe, hvor han er vokset op.

»Det var det sociale med gasserne. Jeg fik tidligt fornemmelsen af, at der ikke var snyd eller business bullshit med Larsen og de andre. At de støttede hinanden. Jeg har altid været fascineret af den måde Gasolin’ drev det på med en fælles kasse,« siger Allan Olsen, som ligefrem modtog sin Bodil for rollen i ’Johnny Larsen’ (1979) iført Wili Jønssons slips.

Misbruget

Allan Olsen har ofte fortalt historien om sit alkoholmisbrug, der eskalerede i netop i succesårene i 80erne, hvor han vadede i roller i film, teater og revy. Under succesen lå historien om en ung mand, der ikke anede, hvad han skulle stille op med sit sig selv og liv. Festerne var varme og bajerne kolde, men noget manglede.

»Perioden, hvor jeg havde allermest succes, var ikke lykkelige år. Jeg måtte arbejde konstant, drak mere og mere. Følte, jeg svigtede min datter. Det var bankende hårdt. Jeg sad engang sammen med Larsen på et natværtshus. Jeg tror, jeg sagde til Kim: ’Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg vil’. Så sagde han: 'Gør dog noget selv, mand. Lav en film. Gør noget'. Det har altid ligget i hovedet på mig: drop afhængigheden,« siger Allan Olsen.

I 1993 var Olsens afhængighed af sprut blevet så omfattende, at hans kæreste Charlotte Breum forlod ham. På det tidspunkt havde de kendt hinanden i næsten femten år og været kærester de sidste fem.  Efter at have søgt professionelt råd, var Breum blevet anbefalet at være hård - at stille krav til den forhutlede Olsen.

Stolt af sønnen

»Jeg glemmer aldrig den dag, Charlotte lukkede mig ind i sin lejlighed igen. Jeg var den her beskidte, hjemløse mand, der fik lov at sidde ved pejsen med en skål suppe. Billedet af denne her nedslidte, håbefulde bums i stuen, der fik lov at se en videofilm – det har jeg aldrig glemt. Hun forlangte blandt andet, at jeg skulle indlægges. Jeg sad bare og hylede. ’ja-ja, jeg gør alt, hvad du siger.’«

Efter sin egen misbrugsbehandling for 24 år siden har Olsen drevet en omfattende foredragsvirksomhed over hele landet, hvor han fortæller om at droppe sprutten.

»Det kunstneriske kom til at fylde mindre i mit liv. Ikke at der er noget galt i ’Olsen Banden’ eller ’Far til fire’. Men man begynder også at se sig omkring efter andre udfordringer. Da jeg blev ædru og kom ud på den anden side, var der ikke længere nogen, der kunne bruge mig. Ikke i et stykke tid. Jeg var nødt til at være kreativ. Lave min egen film,« siger Olsen.

Hvad tænker du i dag, når du tænker de fyrre år tilbage på ’Mig og Charly’?

»Den har gjort meget godt for mig. Den gjorde mig kendt. Men jeg har også haft det splittet med den. Den var skyld i det druk, jeg kom ud i. På den anden side har jeg en afhængig personlighed, og uanset hvad jeg havde gjort i mit liv, var jeg endt i en røvtur. Den største gave, jeg har fået af Mig og Charly er, at den har gjort det muligt for mig at bryde den sociale arv,« siger Allan Olsen.

Hvordan har du det med filmen, som din nye musicalrolle er bygget på?

»Jeg har det lidt dobbelt med den, men musikken er fantastisk. Filmen var med til at skabe en fascination af New York, som jeg har forfulgt lige siden. Dagen efter, jeg var færdiguddannet som glarmester rejste jeg til New York. Jeg har været der mange gange siden,« siger Allan Olsen, og tilføjer:

»Min søn er derovre på rejse med sin gymnasieklasse, hvor den gamle har premiere med musicalen, der foregår i byen. Han går i den gamles fodspor. Jeg er stolt af ham,« siger Allan Olsen med endnu et gadedrengegrin.

​Arbejder med fængselsindsatte

 

De seneste år seks år har Allan Olsen arbejdet som misbrugskonsulent i danske fængsler. Han er tilknyttet firmaet Kongens Ø, som har specialiseret sig i behandling af indsatte misbrugere.

Olsens primære opgave er at bruge sine menneskelige kvaliteter til at fungere som motivator.

»I begyndelsen havde jeg svært ved at knække koden. Men efterhånden har lært jeg at mærke dem, der sidder overfor mig. At det er mennesker som mig selv,« siger Allan Olsen.

»Med det samme, jeg kommer ind i cellen, kan jeg fornemme, hvad jeg har at gøre med. Jeg møder altid folk med stor åbenhed uanset hvad. Det kan være, at jeg møder en, der siger: 'Jeg er fucked up på stoffer. Jeg vil ud af det. Jeg skylder mine børn at forsøge at gøre en forskel'. Derefter går jeg så ind i og støtter i behandlingen. Min spidskompetence er motivation. Jeg er en arbejderklassedreng, født og opvokset i Værebroparken i Gladsaxe. Jeg er udadvendt og har jargonen, tror jeg. Jeg tror selv, at det er med til at opbygge en vis tillid,« siger Allan Olsen, der har en deltidskontrakt med Kongens Ø. Han arbejder i Vestre Fængsel.

»Det er ikke så længe siden, jeg holdt parkeret i et lyskryds. Fyren ved siden af rullede sit vindue ned og hilste. Det var en tidligere indsat. ’Hvad så, mand, kører det?,’ spurgte jeg. ’Ja, for fanden mand. Jeg er maler. Jeg har været det i helt år nu, mand'. Det er næsten det hele værd,« siger Olsen.

Jae

Blå bog:

Allan Frank Olsen, 56, er en dansk filmskuespiller. Han er uddannet glarmester og fik sine første filmroller, mens han var i lære.
Olsen debuterede i 1978 i Mig og Charly af Morten Arnfred og spillede også med i efterfølgeren Charly & Steffen.
Allan Olsen har skrevet en selvbiografisk bog i 2006 med titlen Et andet liv. [1]
Allan levede i en årrække som alkoholiker og i 1993 vandt han kampen over alkoholen. Han har siden 1995 været gift med Charlotte Breum, de blev gift i Christianskirken i København. I år 2000, adopterede de sammen en dreng fra Vietnam, som de gav navnet Jacob. Allan Olsen har en datter Malou, fra et tidligere forhold.