Den danske skuespiller Gry Bay er ikke længere kæreste med musikeren Jesper Bech Løkza.

Den 35-årige Gry Bay der blev landskendt for sin rolle i den erotiske komedie 'All About Anna', fik for kun fem måneder siden datteren Silje med sin daværende kæreste. Men nu er forholdet slut, skriver Se og Hør.

- Jeg er blevet alenemor og kan nu se, hvor stærk jeg er, siger hun til Se og Hør.

Den lille pige bor hos sin mor. Men faren kommer ifølge Gry Bay, næsten dagligt på besøg.

Nu, hvor Gry Bay er alene om at underholde sin lille datter, der kun vil sove to timer i træk om natten, får hun god brug for de talenter, som hun har i kraft af at være skuespiller.

- Silje har det bedst, når jeg synger og danser for hende. Hun er meget forkælet, men jeg tror ikke, babyer kan få for meget kærlighed, siger Gry Bay til Se og Hør.

Gry Bay og Jesper Bech Løkza nåede at danne par i syv år, inden de gik fra hinanden. De har delt forældremyndigheden over lille Silje.