Svenn Skipper flyttede i går officielt ind hos operasanger I mere end otte måneder har skilsmissen mellem skuespiller Ghita Nørby og Svenn Skipper været en realitet, men først nu flytter Svenn Skipper officielt fra villaen i Holte, hvor parret har delt adresse og liv i 27 år. Den 64-årige komponist Sven Skipper er nu bosat hos den fire år yngre kollega, operasangeren Guido Paevatalu i hans lejlighed på Strandvejen i Charlottenlund. Og i går mandag registrerede han så officielt sin adresse hos kollegaen. De to har begge været tilknyttet Det Kongelige Teater og lavet adskillige forestillinger sammen, eksempelvis på operaen Carmen, hvor Svenn Skipper har stået for musikken som kapelmester, og Guido Paevatalu har stået for iscenesættelse og scenografien. Ghita Nørby kender dog også Guido Paevatalu fra Det Kongelige Teater, ligesom både hun, Guido og Svenn Skipper deler manager i Lone Ricks, der driver kulturrejsebureau Travel Art. Efter Svenn Skipper og Ghita Nørby i august sidste år offentliggjorde skilsmissen, flyttede Ghita Nørby i en periode fra villaen i Holte og boede blandt andet hos skuespillerkollegaen Søren Sætter-Lassen, men da den 6,9 millioner dyre villa på de næste 250 kvadratmeter ikke sådan lod sig sælge, heller ikke efter prisen fik et hak ned, flyttede Ghita 'hjem', som flere medier skrev.

Sværere var det dog for medierne at besvare spørgsmålet, hvor Svenn Skipper så var flyttet hen. Men nu viser det sig, at det er Svenn Skippers tur til at søge hjælp hos god kollega.

Hverken Ghitas han eller Guido Paevatalu har svaret på B.T.'s henvendelser.