Det, der ellers skulle have været en hyggelig og romantisk ferie i Italien, endte mindre heldigt for skuespilstjernen George Clooney og hans kæreste Stacy Keibler.
For mens de andre dage havde været fulde af den gode italienske mad, blev parrets torsdag fuld af noget ganske andet. Nemlig madforgiftning.
- Så fik vi endelig et dårligt måltid i Italien, tweetede Keibler i torsdags.
- Hele vores middagsselskab blev ramt af madforgiftning, men i det mindste er jeg stadig i Italien, skrev hun videre.
Ifølge tmz.com spiste parret, der har været sammen siden sidste sommer, med nogle venner på en restaurant onsdag i Cernobbio, Italien, før de alle blev syge. Restaurantens manager mener dog ikke, det madforgiftningen kom fra maden på hans restaurant.
Ellers forlyder det til, at parret trods madforgiftningen har det fint. Udover at nyde den mere eller mindre gode italienske kogekunst, har parret blandt andet sejlet rundt ved Clooneys hus ved Lake Como med Clonneys anden favoritbekendtskab, redningshunden Einstein.



