Han har ikke tal på sine vabler eller på, hvor mange mennesker han har mødt eller talt i telefon med, som vil støtte hans forsøg på at hjælpe børn og unge, der ikke har de samme muligheder som andre.
- Det har været en følelsesmæssig rutsjetur, jeg ikke har været ude for før, siger Dif.
Han er ikke skuffet over, at der ikke var flere, der fulgte med på vejen.
- Jeg er kommet tilbage med det, jeg satte mig for. For mig var det meget mere ærligt og rigtigt at gøre noget selv, der kunne give genlyd, hvor jeg tidligere måske ville have doneret en T-shirt eller sendt nogle penge.
- Da jeg hørte, at der foreløbig er kommet 400.000 kr. ind til familier med kræftsyge børn, begyndte jeg at græde for 20. gang i løbet af den uge, for det har turen også lært mig. Tårerne trillede ned ad kinderne, da jeg sad sammen med 120 børn til morgensang på en skole, fortæller Rene Dif.
Undervejs har han været på hjemmebesøg hos børn, der er ramt af sygdommen, og deres familier, og hørt om deres hverdag.
- Det sætter tingene i relief. Hvis jeg troede, jeg havde det hårdt, er det vand i forhold til, hvad de familier står overfor.
Jeg har ikke haft den muntre opvækst. Det kunne nemt være gået den gale vej. Jeg har gået på mange skoler og forladt skolen uden afgangspapirer og lavet alt muligt kriminelt. Mit hjerte har altid banket for børn og unge, og hvis jeg kan dele ud af mine erfaringer med den bagage, jeg har, vil jeg gerne gøre det. Jeg vil gerne tænde et lys og vise dem, at det godt kan lade sig gøre at komme videre, siger Rene Dif.
Han følger turen til dørs med en dokumentarfilm, der er optaget undervejs.
- Når den er klippet færdig, er det planen at sælge den til tv, og pengene skal gå til familierne til kræftsyge børn. Hvis jeg kan hjælpe med mere, så vil jeg gerne gøre det.
