Forfængelighed har en høj pris for de filmstjerner, der har besøgt feteret Hollywood-frisør

Det skulle egentlig bare have været en finurlig tur hos frisøren, men det endte med at blive en bekostelig affære for en håndfuld Hollywood-spidser, der fik taget lidt mere end de havde bedt om.

Liv Tyler, Jennifer Aniston, Anne Hathaway, Melanie Griffith og Cher har alle besøgt den samme hårtroldmands salon i Beverly Hills. Ved at samle kvindernes kreditkortnumre har det lykkedes frisøren, Maria Gabriella Perez, at stjæle ialt 1,7 millioner fra kvindernes konti - sammen med klippeudgiften, skriver sladdersitet E! Online.

Politiet har nu anholdt Perez, der står til 25 års fængsel for kreditkortsvindel, hvor anklageskriftet blandt andet lyder på, at hun skulle have hævet 1,2 millioner alene fra Liv Tylers konto efter at have klippet "Ringenes Herre"-skuespillerinden.