Frederik Fetterlein venter på at kæresten er klar til at blive gift.

Frederik har som bekendt friet til Andrea, men parret er endnu ikke blevet gift.

»Det er blevet udsat et par gange. Jeg venter bare på, at hun siger, at nu er det nu. Der er jo meget, der skal planlægges, og hun siger godt nok, at jeg ikke hjælper nok til,« griner Frederik, der har været alene de sidste par dage.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen i gavehumør: Forærer datteren 1,4 mio. kroner

»Hun er hos noget familie i Kroatien, men jeg har også haft besøg af mine to sønner, Sean og Tobias, og så har jeg lavet »Til middag hos« med Linse, Gustav og Janni Ree. Det var faktisk ret sjovt. Det er længe siden, jeg har spist så meget mad,« siger Frederik, der har bestilt Gustav som personlig træner i en periode.

»Han er altså ret sej. Han ved, hvad han laver. Jeg er begyndt at undervise i tennis, og derfor skal jeg i form igen. Jeg tror faktisk, at jeg allerede er i bedre form, end dengang jeg spillede professionelt. Det er jo ikke så godt. Eller også er det. Jeg bliver jo snart 46, så det gælder om at holde sig i form,« lyder det med et smil fra Frederik Fetterlein.

SE BILLEDERNE: Så lækkert bor Frederik Fetterlein

Artiklen blev oprindeligt bragt hos HER&NU.