Den franske skuespiller Guillaume Canet raser mod både pressen og sladder-tanterne på nettet efter, at hans elskede, Marion Cotillard, i begyndelsen af ugen blev udråbt som årsagen til bruddet mellem Brad Pitt og Angelina Jolie.

Det må være noget nær enhver lykkelig ægtemands værste mareridt:

Du har en ung, smuk kvinde ved din side, hun er moderen til dine børn, og du stoler hundrede og et procent på hende og jeres kærlighed. Pludselig en dag ser du hendes navn skreget ud på alverdens avisforsider og nyheds-sites, hvor hun bliver omtalt som en anden mands elskerinde og den direkte årsag til en verdensberømt skilsmisse.

Det var ikke desto mindre det scenarie, den franske skuespiller Guillaume Canet i denne uge med ét slag befandt sig i. Hans kæreste, Marion Cotillard, blev sat i forbindelse med Brad Pitt og blev nævnt som årsagen til, at Angelina Jolie fra den ene dag til den anden valgte at tage sit gode tøj og parrets seks børn og gå.

Tirsdag breakede nyheden om, at et af Hollywoods hotteste par nu gik hver til sit efter 12 års parløb.

Havde Brad været utro? Hvem var den anden kvinde? Og havde der ikke været lige lovlig god kemi mellem Pitt og hans kvindelige medspiller i hans seneste film?

Rygterne og spekulationerne var overalt på nettet, og nyheden om skilsmissen var ikke mange timer gammel, før den franske skuespiller Marion Cotillard, som Pitt spiller over for i sin nye film 'Allied', blev nævnt på alverdens medier som 'den anden kvinde.'

Det fik Cotillard til at tage det usædvanlige skridt at benægte affæren på Instragram.

'Jeg mødte manden i mit liv for mange år siden. Han er far til vores søn og til den baby, som vi venter,' skrev den gravide skuespiller blandt andet.

Men parret er tilsyneladende ikke helt overbeviste om, at omverdenen har fattet budskabet. I hvert fald postede Guillaume Canet et tilsvarende opslag dagen efter, hvor han langede hårdt ud efter pressen, jornaliststanden, og 'troldene' på internettet.

Det skriver Huffington Post.

Under et billede af et udråbstegn i en advarselstrekant skriver han, at han normalt ikke kommenterer på rygter, og at han foretrækker at holde sit privatliv privat.

'Men vreden over den kulørte presse, den korrupte dumhed fra nogle mennesker, som kalder sig journalister, troldene på internettet, der føler sig modige bag et tastatur, tvinger mig til at tale om den stolthed, kærlighed, respekt og beundring, jeg har for Marion, som står stærk og intelligent midt i alle disse dumme og ubegrundede beskyldninger,' skriver han.

'Og som Marion sagde så godt: Jeg håber, I forbedrer jer og vil begynde at stræbe efter noget mere i jeres liv end konstant at sende lort.'

Den presse, som parret langer så hårdt ud efter, er også fyldt med rygter om, at Angelina Jolie beskylder sin kommende eks-mand for at være voldelig over for børnene og have et misbrug af hash og alkohol.

For nogle dage siden kom det frem, at FBI undersøger, om der er grundlag for at efterforske beskyldninger på Pitt om, at han har forulempet parrets ældste barn verbalt og fysisk om bord på et privatfly i sidste uge.

Brad Pitt og Angelina Jolie sammen med børnene Pax, Shiloh og Knox.
Brad Pitt og Angelina Jolie sammen med børnene Pax, Shiloh og Knox. Foto: KIMIMASA MAYAMA
Vis mere

Juli, 2013: Brad Pitt og Angelina Jolie ankommer i lufthavnen i Tokyo med børnene Knox, Vivienne og Pax.
Juli, 2013: Brad Pitt og Angelina Jolie ankommer i lufthavnen i Tokyo med børnene Knox, Vivienne og Pax. Foto: ISSEI KATO
Vis mere

Juli, 2013: Angelina Jolie og Brad Pitt med børnene Pax, Shiloh og Knox i Tokyo. 
Juli, 2013: Angelina Jolie og Brad Pitt med børnene Pax, Shiloh og Knox i Tokyo.  Foto: KIMIMASA MAYAMA
Vis mere

Januar 2009. Angelina Jolie og Brad Pitt med sønnen Knox, døtrene Zahara og Vivienne samt sønnen Maddox. 
Januar 2009. Angelina Jolie og Brad Pitt med sønnen Knox, døtrene Zahara og Vivienne samt sønnen Maddox.  Foto: EVERETT KENNEDY BROWN
Vis mere

Maj, 2014: Angelina Jolie og Brad Pitt ankommer til premieren på 'Maleficent' i Hollywood.
Maj, 2014: Angelina Jolie og Brad Pitt ankommer til premieren på 'Maleficent' i Hollywood. Foto: © Mario Anzuoni / Reuters
Vis mere

April, 2012: Angeline Jolie og Brad Pitt på kunstmuseum i Los Angeles med sønnen Pax.
April, 2012: Angeline Jolie og Brad Pitt på kunstmuseum i Los Angeles med sønnen Pax. Foto: HANDOUT
Vis mere