'Det var ikke hensigten, at bogen skulle drukne i sladder,' siger Anne Linnets forlægger, Jakob Kvist, om Anne Linnets erindringsbog 'Testamentet', hvori sangeren afslører affærer med adskillige berømte kvinder.

Sangeren, komponisten og kommende X-factor-dommer, Anne Linnet, har vakt opsigt med sin erindringsbog 'Testamentet', der rummer beskrivelser af kærlighedsaffærer som sangerinden skulle have haft med kvindelige kunstnere, heriblandt Sanne Salomonsen, Ulla Henningsen, Gitte Hænning og Susanne Breuning.

Selv om Anne Linnet hævder, at hun har fået tilladelser fra hendes eks-elskerinder til at bringe afsløringerne, siger blandt andre Salomonsen det modsatte, og at beskrivelsen af deres angivelige affære helt står for Anne Linnets egen regning.

Kreativ direktør for forlaget Peoples Press, Jakob Kvist, har dog ingen kvaler med bogen, som han siger har været længe undervejs og har været genstand for mange etiske overvejelser.

- Vi har gjort os umage med, at bogen ikke skulle drukne i tabloid sladder, samtidig med at både Anne Linnet og forlaget har været fuldstændig klar over, at bogen ville blive et tag-selv-bord for pressen, siger Jakob Kvist.

Han mener dog også, at pressen har fokuseret ensidig på sex-passagerne i bogen, og at han ikke føler, at Anne Linnet på noget tidspunkt hænger andre end sig selv ud. Samtidig undrer det ham ikke, at de personer, der er beskrevet i bogen, har andre erindringer om begivenheder og forhold end Linnet.

- Det svarer til, at Poul Nyrup og Svend Auken havde helt forskellige udlægninger af formandsopgøret i Socialdemokratiet, siger han.

- Den er jo den grundlæggende præmis, når man taler om selvbiografier. Det er jo alene den erindrende forfatters udlægning af historien og altså ikke nogen objektiv sandhed. Det kan ikke være anderledes, i modsat fald skal vi hele tiden slås om hukommelsen, og så kommer vi ingen vegne, siger Jakob Kvist.

Det betyder dog ikke, at man så kan trykke hvad-som-helst, mener han, da almindelig sund fornuft, kritisk læsning og afprøvning af påstande i enhver henseende bør være den gældende regel.

Om man i generel moralsk forstand kan tillade sig at inddrage andre i sine egne seksuelle erindringer, er han ikke i tvivl om. Han deler på ingen måde nogen forargelse over, at Anne Linnet fortæller offentligheden om sine seksuelle oplevelser med navngivne personer.

- Jeg synes ikke, at hun udleverer nogen. De er varmt og kærligt beskrevet, og hun går ikke i detaljer. Hendes principielle tilgang er, at når nu det seksuelle har fyldt så meget, så ville det være uærligt ikke at tage det med. Jeg er ikke forarget, og på en måde er det jo en del af en kulturel process, at vi kan tale mere frit og åbent om seksuallivet, siger Jakob Kvist.

linnet startbillede

Sammenblanding af det det offentlige liv og privatlivet

Professor ved Syddansk Universitet og litteraturkritiker, Nils Gunder Hansen, ser Anne Linnets bog som endnu et eksempel på vor tids sammenblanding af privatlivet og det offentlige liv, selv om han også understreger, at han ikke har haft lejlighed til at læse bogen endnu. Han sammenligner bogen med den bølge af bekendelseslitteratur i 1970erne, hvor forfattere som Suzanne Brøgger med bøger som “Creme Fraiche” chokerede samtiden med beskrivelser af deres seksuelle forhold.

Som en udløber af ungdomsoprørets politiske angreb på det borgerlige søgte forfatterne at rive skellet mellem det offentlige og den private sfære ned. Det skete ud fra en opfattelse af, at eksempelvis ægteskabelige problemer, dels var nogle alle par havde til fælles, dels var et produkt af samfundsstrukturer.

- Man havde en optimistisk tiltro til, at man kunne løse problemerne ved at bringe dem ud i den offentlige arena, siger Nils Gunder Hansen.

Et personligt branding-projekt

Den 59-årige Anne Linnet udspringer selv af den kunstneriske venstrefløj, ikke mindst i det kvindepolitiske band Shit & Chanel.

Hendes egne sange kan hyppigt læses som seksualpolitiske opråb som for eksempel “Hils din mor” og “Marquis de Sade”. Alligevel mener Nils Gunder Hansen ikke, at Anne Linnets aktuelle bog nødvendigvis kan læses i en forlængelse af hendes politiske tekster.

- Det er svært at lade være med at tænke på bogens timing her, når hun udgiver en hudløst afslørende selvbiografi samtidig med, at hun skal være dommer i så eksponeret et program som X factor. På den måde ligner det mere et personligt branding-projekt, siger Nils Gunder Hansen.