Casper Christensens pornopige på Klovn-plakat viser sig nu at være i familie med folketingsmedlem.

På den velomtalte plakat for Klovn-filmen ser man Casper Christensen læne sit hoved på et sæt tatoverede kvindeben. Benene tilhører pornopigen Helene-Marie Blixt. Men selvom hun til daglig lever som prostitueret, så er hun i familie med helt andre talenter. Det skriver Se og Hør.

Blixt er nemlig også efternavnet på et af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. Liselott Blixt hedder hun, og hun er alt andet end stolt af sin nieces levevej.

- Det er bestemt ikke noget, jeg er glad for, når man er i familie, siger Liselott Blixt til Se og Hør.

Ja, hun havde hellere set, at Helene-Marie - eller Mille Marie og Felicia, som hun kendes som i sexbranchen - havde brugt sin gymnasieuddannelse til at få et godt job.

Ingen i Blixt-familien har kontakt til Helene-Marie i dag, siger folketingsmedlemmet.

Plakaten for 'Klovn - the movie' fik først voldsom omtale på grund af den nøgne Casper Christensen. Og siden blev hans 'udstyr', som også mere end anes på plakaten, genstand på stor diskussion.