Ifølge Se&Hør er datteren af NATO's generalsekretær iført et par velsiddende, sorte bukser og en t-shirt med pailetter, men også i en lilla tunika med mønster som slangeskæl, der giver kig til benene.
Tøjet ligger i den billige ende og en Fogh-model koster altså kun mellem 79- 99 kroner, hvis nogen skulle være interesserede. Kataloget udkom i sidste uge og det er en storsmilende model, der er på billederne. Christina Fogh Rasmussen har derved svært ved at skjule ligheden med sin landskendte mor.
25-årige Christina Fogh Rasmussen er Anne-Mette Rasmussen og Anders Fogh Rasmussens yngste datter og har optrådt på tv sammen med sin mor i 'Fangerne på Fortet'. Efter gymnasietiden brugte den unge kvinde tre år på skirejser og forskellige jobs. I øjeblikket læser hun fransk på universitetet og supplerer altså SU'en med modeljobbet.






















