'Tam-Tam i Glassalen' er indimellem en tam affære, men fire skarpe topnumre i anden afdeling redder den hjem i anden sæson af Tivolis nye revy.

Med Ole Thestrup, Bodil Jørgensen, Thomas Mørk, debutanten Lene Maria Christensen, stortalentet Pelle Emil Hebsgaard og rutinerede Ditte Gråbøl trænger ordet 'stjernehold' sig på. Som sidste år er de suppleret med Szhirley og Rikke Hvidbjerg.

Det er sigende, at hvor de små 'Nytænkning'-sketches sidste år var fuldbyrdelsen af en total-sjov aften, er de tæt på at være de sjoveste indslag i første afdeling i år. De krøllede 'Nytænking'-numre stiller spørgsmålet, 'hvorfor gøre det let for forbrugerne, når det kan gøres besværligt?' Og dét er sjovt.

Profilmæssigt adskiller Tivolis genopstandne revy sig klart fra den store konkurrent på Bakken. Det er mere disco-kugle, mere show, lidt mere strømlinet, mere ensemble (det er et stort hold). Til dels med kabaret-stemning på scenen med orkestret i baggrunden.

Nogle vil sige en lidt yngre, mere urban profil. I det samlede Tam-Tam kollektiv er scenograferne og koreografen vigtige og kreative spillere. Jeg vil sige: lige så vigtige som de, der skriver og de, der træder op. Nu skrev jeg yngre, de Monty Python - 'inspirerede' er et meget venlig ord - animationsfilm er måske især sjove for os, der var der dengang.

'Tam-Tam i Glassalen' er mere end andre revyer en visuel oplevelse. Til de, der måtte se det som et angreb på dansk sommerrevys indre Dirch, vil jeg sige 'Op å dåååå'. Det er 2015.

Skarpere på Bakken

Til gengæld skyder satirepistolerne langt mere skarpt og præcist i Cirkusrevyen.

Det udstilles i årets egentlige, sært metaagtige åbningstekst 'Ta' den'. I Niels Olsen ellers træfsikre hænder er teksten uforståelig. Vi må ikke genere nogen, så det lader vi være med. Måske. Hvem har sagt det? Og hvorfor skal vi i så fald vide det? Er det et hint til Tivolis direktion eller revyens chef? Måske os nede i salen? Allah, Gud eller måske ligefrem ham fra Panorama?

Så er der flere procenter i Szhirleys, Hvidbjergs og Christensens vinøse skilsmisse-friller, der har udskiftet mænd med vin. Lækre at se på, er de vel egentlig også.

Der er selvfølgelig et hint til ulykken, der sidste år satte Bodil Jørgensen ud af spillet  i Tam-Tam-revyen. Både hun, den uhyre veloplagte Ole Thestrup og Hebsgaard er festlige i en Morten Korch'sk folkekomedie-sketch med det omdrejningspunkt, at Bodil nødig vil køre traktor (!).

Lene Maria Christensen og Bodil Jørgensen som speltmødre, der på igen bedste pythonske vis forsøger at overgå hinanden i politisk korrekte rejsemål. Det ender selvfølgelig med en fælles rejse til et sted med virile tennislærere. Charmerende spillet af debutant Lene Maria.

Uffe Elbæk redder showet

En rent ud hæsblæsende parodi på Alternativets Uffe Elbæk redder første afdeling. Mit højeste grin denne aften faldt da han i skikkelse af Thomas Mørk udbrød 'Hvad vores politik er? Det vil jeg meget gerne vende 180 grader og spørge jer, hvad I synes?'.

Som vi ser igen i et prins Henrik-nummer er Mørk en fantastisk parodist. Det er som om, han ikke alene kalkerer de kendtes træk, men også lægger sit eget sentiment og en klovnemusik i figurerne - og dermed giver dem en dimension, man ikke vidste de havde. Uden at lægge alt for meget ind i det, er der en underspillet smerte i Mørks prins Henrik, som der ikke er i Ulf Pilgaard ude i Cirkusrevyen.

Mørk regnes vist ikke som en af de store revystjerner. Det er synd.

Henrik-nummeret er et klart højdepunkt. Sammen med en vanvittig morsom, surrealistisk sketch om forløberen for de sociale medier i et hippiekollektiv. Cadeau til tekstforfatter Jan Svarrer for årets hidtil mest originale påfund i revyland.

Ditte Gråbøl med det grænseløse komikertalent gør sin milimeterpræcise og sylspidse Angela Merkel på danmarksbesøg til noget, der må kandidere til årets revynummer. Vi så det sidste år, da Gråbøl vendte tilbage til revyscenen i Nykøbing F.

Der er så meget grin i den kvinde. Det er der så også i Bodil Jørgensen, men hun spiller mere kollektivt i år - bortset fra et enkelt solonummer. Blandt andet i et andet topnummer 'De grå hjelme' om fem ældre yoga- og kulturrejsedyrkende kvinder. Igen: sublim, musisk koreografi. Og tak til Ann Mariager for en original pointe.

Fire stjerner? Ja, for selvom anden afdeling løfter helhedsindtrykket er der også lavpunkter.

En underlig sketch med nogle stenere fra Udkantsdanmark, der spiller og synger et dancehall-nummer. Hvad i al verden er pointen? Undskyld, men på blokken står der, 'ville være sjov i en efterskolerevy'.

Hella Joofs tekst til Lene Maria Christensens 'Foxy Lady'  falder til jorden. Sjovt påfund at vende det ud i hovedet på os i salen, og muligvis en pointe i noget med ansvarsforflygtigelse. Man ved aldrig helt med Joof. Proceshumor har det svært i en revysal, hvor man venter på det næste bragende grin.

Rejsen gennem årets 'Tam-Tam i Glassalen' er som en tur med rutchebanen derinde i Carstensens have. Op og ned. Men man ender ved målet med lyst til en tur mere.

'Tam-Tam i Glassalen'. premiere torsdag aften.

Med Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Ditte Gråbøl, Lene Maria Christensen, Thomas Mørk og Pelle Emil Hebsgaard. Szhirley og Rikke Hvidbjerg. Orkesterleder: Joakim Petersen. Instruktion: Joy-Maria Frederiksen. Scenografi: Marianne Nilsson og Rikke Juellund. Koreografi: Birgitte Næss-Schmidt